Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

41 Form; man maa da ikke drive Inddampningen videre, end at Vædsken efter Afkøling begynder at blive tykflydende i Randen, og ved Tilsætning af et Korn af den oprindelige Substans vil man da kunne faa Krystallerne til at komme frem. Ogsaa for mange af de Substansers Vedkommende, der krystalliserer frivillig, kan man ved Indbringning af et Korn af den oprindelige Substans faa frembragt Krystaller, der er af en anden Form end de oprindelig dannede, og som Regel ogsaa indeholder mere Krystalvand; saa- danne Krystaller vil i Reglen fortære de tidligere, og man vil føl- gelig se, at det er af Vigtighed, at man ikke tilfører den faste Sub- stans, før man er færdig med at undersøge de andre Modifikatio- ner af Stoffet. I det Følgende skal gennemgaas enkelte typiske Eksempler paa Krystaldannelse. Regulære Krystaller. Kaliumplatinklorid, K2PtCl0. Krystallerne frembringes bedst, ved at man anbringer Draaber af Opløsningen af Enkelt- saltene ved Siden af hinanden paa Objektglasset og derefter for- binder dem med hinanden, saa at de langsomt blandes. Krystallerne har en meget høj Lysbrydning, hvad der viser sig ved, at de frem- træder med udpræget sorte Rande; at de er regulære, ses af, at de ikke viser Interferensfarver. Formen er Oktaedre, der viser sig med noget forskelligt Omrids, efter som de er orienterede. I mange Tilfælde dannes der Krystalskeletter, idet Oktaederhjør- nerne vokser stærkt forud for Midten af Fladerne, saa at der dan- nes et seksarmet Kors, bestaaende af tre paa hinanden vinkelrette Stave; disse Dannelser ligger oftest paa en saadan Maade, at de tager sig ud som 3- eller 6-grenede Rosetter. Natriumklorid, NaCl, krystalliserer i Almindelighed i ret regelmæssige Tærninger, dog kan man ogsaa ved Tilsætning af en ringe Mængde Urinstof faa frembragt Tærningoktaedre. Ammoniumklorid, NH4C1, krystalliserer under alminde- lige Forhold i pragtfulde Krystalskeletter, der tilhører det regulære System. Sætter man noget Jærklorid til Opløsningen, faar man ud- skilt regelmæssige Tærninger. Ved nærmere Undersøgelse viser disse sig at være optisk anomale, d. v. s. de forholder sig, som om