Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
at Orienteringen af Svingningsretningerne skal være modsat af den
paa Fig. 42 og 43 angivne, der kun gælder for den spidse Akse-
vinkel.
Drejning af Polarisationsplanen.
Alle enantiomorfe Krystaller, d. v. s. alle de, der mangler Symmetriplan
(Side 13), er optisk „aktive", idet de drejer Polarisationsplanen enten til Højre
eller Venstre; Fænomenet iagttages kun i de Tilfælde, hvor den almindelige
Dobbeltbrydning ikke gør sig gældende, nemlig i alle Retninger for de regu-
lære Krystallers Vedkommende, og i Retning efter Hovedaksen hos de een-
aksede Krystaller, mens det i de toaksede Krystaller er meget vanskeligt at
iagttage. For de Substansers Vedkommende, som har et asymmetrisk Kulstof-
atom, er tillige Opløsningerne optisk aktive. Fænomenet viser sig ved, at man
i Polarisationsapparatet ser en Farve, som ikke forandrer sig ved Drejning af
Mikroskopbordet, men derimod ved Drejning af en af Nikolierne; Farven er
et Dispersionsfænomen, der fremkommer ved, at de forskellige Dele af Spek-
tret drejes i højst forskellig Grad, den violette Ende mest, og følgelig kan
man, ved at iagttage, i hvilken Orden Farverne følger efter hinanden, naar
man drejer den øverste Nikol rundt, bestemme, om Substansen er venstre-
eller højredrejende.
Øvelser i mikroskopisk Krystalbestemmelse.
Af en Mængde forskellige Substanser kan man let frembringe
veludviklede Krystaller ved Inddampning af vandig Opløsning.
Man gaar, naar det gælder mikroskopisk Undersøgelse, i Alminde-
lighed frem paa den Maade, at man anbringer et Korn af Substan-
sen, saa stort som et stort Knappenaalshoved, paa et Objektglas
og føjer hertil en Draabe Vand; derefter opvarmes over en Bunsen-
brænder, indtil Substansen er opløst, og videre, indtil der efter Af-
køling har dannet sig en tynd Rand af udkrystalliseret Stof yderst
i Dr aaben. Derefter anbringer man det hele under Mikroskopet og
iagttager den videre Krystalvækst. I mange Tilfælde vil der fra
den først dannede Skorpe vokse regelmæssige Krystaller frem ind
mod Midten af Draaben; i andre opnaar man et bedre Resultat ved
med en Naal at skyde noget af Skorpen bort fra Draabens Rand,
hvorved der frembringes et Feldt af koncentreret Vædske, der i
Reglen er meget gunstigt for Krystaldannelse.
I mange Tilfælde vil det være umuligt at faa Krystaller frem-
bragt ved den angivne Metode, men Vædsken stivner i amorf