Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
40 at Orienteringen af Svingningsretningerne skal være modsat af den paa Fig. 42 og 43 angivne, der kun gælder for den spidse Akse- vinkel. Drejning af Polarisationsplanen. Alle enantiomorfe Krystaller, d. v. s. alle de, der mangler Symmetriplan (Side 13), er optisk „aktive", idet de drejer Polarisationsplanen enten til Højre eller Venstre; Fænomenet iagttages kun i de Tilfælde, hvor den almindelige Dobbeltbrydning ikke gør sig gældende, nemlig i alle Retninger for de regu- lære Krystallers Vedkommende, og i Retning efter Hovedaksen hos de een- aksede Krystaller, mens det i de toaksede Krystaller er meget vanskeligt at iagttage. For de Substansers Vedkommende, som har et asymmetrisk Kulstof- atom, er tillige Opløsningerne optisk aktive. Fænomenet viser sig ved, at man i Polarisationsapparatet ser en Farve, som ikke forandrer sig ved Drejning af Mikroskopbordet, men derimod ved Drejning af en af Nikolierne; Farven er et Dispersionsfænomen, der fremkommer ved, at de forskellige Dele af Spek- tret drejes i højst forskellig Grad, den violette Ende mest, og følgelig kan man, ved at iagttage, i hvilken Orden Farverne følger efter hinanden, naar man drejer den øverste Nikol rundt, bestemme, om Substansen er venstre- eller højredrejende. Øvelser i mikroskopisk Krystalbestemmelse. Af en Mængde forskellige Substanser kan man let frembringe veludviklede Krystaller ved Inddampning af vandig Opløsning. Man gaar, naar det gælder mikroskopisk Undersøgelse, i Alminde- lighed frem paa den Maade, at man anbringer et Korn af Substan- sen, saa stort som et stort Knappenaalshoved, paa et Objektglas og føjer hertil en Draabe Vand; derefter opvarmes over en Bunsen- brænder, indtil Substansen er opløst, og videre, indtil der efter Af- køling har dannet sig en tynd Rand af udkrystalliseret Stof yderst i Dr aaben. Derefter anbringer man det hele under Mikroskopet og iagttager den videre Krystalvækst. I mange Tilfælde vil der fra den først dannede Skorpe vokse regelmæssige Krystaller frem ind mod Midten af Draaben; i andre opnaar man et bedre Resultat ved med en Naal at skyde noget af Skorpen bort fra Draabens Rand, hvorved der frembringes et Feldt af koncentreret Vædske, der i Reglen er meget gunstigt for Krystaldannelse. I mange Tilfælde vil det være umuligt at faa Krystaller frem- bragt ved den angivne Metode, men Vædsken stivner i amorf