Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

39 karakteristisk, da det ikke som de andre er forbundet med parallel Udslukning og symmetrisk Form af Krystallen. 2) Det eensymmetriske Billede; i Skraastillingen danner Far- verne tilnærmelsesvis retlinede Striber, og deres Højde tiltager jævnt fra den ene Side til den anden. Herhen hører optisk een- aksede Krystaller efter en Pyramideflade, rombiske Krystaller efter en Prisme- eller Domeflade (Snit Nr. 7) og monokline Krystaller efter en hvilken som helst Flade parallel med Tværsaksen (1ste eller 3die Endeflade eller et Tværsdome). 3) Det usymmetriske Billede, uden noget Symmetrielement; herhen hører de rombiske og monokline Krystaller i andre Stil- linger end de nævnte og alle trikline Krystaller. Hvis man i konvergent Lys faar et Billede frem, der i væsentlig Grad afviger fra de omtalte, tyder det næsten altid paa, at Kry- stallerne er Tvillinger; det er saaledes et meget almindeligt Til- fælde, at der ved Omdrejningen pludselig opstaar en sort Bjælke, der ved videre Omdrejning forsvinder igen uden som ellers at spasere ud af Synsfeldtet. Naar man har et tydeligt Aksebillede, kan man altid bestemme Krystallens optiske Fortegn efter de i Fig. 41—44 givne Ske- maer. Skyder man f. Eks. Gipsbladet ind over den eenaksede, Fig. 41. Skema for en eenakset, positiv Krystal. Fig. 42. Skema for en eenakset, nega- tiv Krystal. Fig. 43. Skema for en toakset, positiv Krystal. Fig. 44. Skema for en toakset, negativ Krystal. positive Krystal, vil man nærmest ind mod det sorte Kors se to gule Fel dier i de Kvadranter, der ligger i Gipsbladets Retning (den øvre venstre og nedre højre) og blaa i de to modsatte, mens den negative Krystal viser modsat Fordeling. Efter Skemaerne bestem- mes Fortegnene i Snit Nr. 2, 13, 14 og 15. Har man med den stumpe Aksevinkel at gøre (Snit Nr. 1 og 4), maa man huske,