Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

38 lavere Interferensfarver danner Ringe omkring hver enkelt Akse, mens de højere danner Ringe om begge tilsammen. Naar Akse- billedet er stillet lige (d. v. s. naar Akseplanen er parallel med en af Traadkorsets Grene), ses et sort Kors, mens der ved Skraastil- ling fremkommer to sorte, hyperbelformede Bjælker, der vender den konvekse Side ind mod Midten af Aksebilledet. Hvis Snittet er vinkelret paa den ene af de to optiske Akser (Snit Nr. 15), ses en sort Bjælke, der drejer rundt, naar Pladen drejes, men i mod- sat Retning af denne; hvis Bjælken er krummet, kan man slutte, at den spidse Aksevinkel vender mod den konvekse Side, og det optiske Fortegn kan da bestemmes ved Sammenligning med Fig. 42 og 43; er Bjælken retlinet, vil Aksevinklen være nær ved 90°, og Dobbeltbrydningens Fortegn kan i saa Fald ikke bestemmes. Ligger den ene af de to optiske Akser noget uden- for Synsfeldtet, kan man se den sorte Bjælke komme spase- rende ved Omdrejning af Pladen, men den drejer altid noget rundt, i Modsætning til hvad der var Tilfældet, ved den eenaksede Krystal. I Snit vinkelrette paa Aksernes stumpe Halveringslinie (Nr. 1 og 4) kan man i Nærheden af Mørkestillingerne se Antyd- ninger af de sorte Bjælker, der ved Omdrejning hurtig forsvinder udenfor Synsfeldtet. Ligger Akserne langt udenfor Synsfeldtet, ses i Almindelighed ikke noget Aksebillede; men man vil alligevel ved Anvendelse af konvergent Lys ofte faa et karakteristisk Billede, hvorved man kan drage vigtige Slutninger angaaende Symmetriforholdene af den Flade, man har med at gøre. Med Undtagelse af selve det een- aksede Aksebillede kan alle andre Billeder indordnes under tre Symmetrigrader, der er særlig iøjnefaldende, naar man har med en af de kraftige Interferensfarver at gøre: 1) Det to-symmetriske Billede, der i Skraastillingen viser sig saaledes beskaffent, at en bestemt Interferensfarve i Midten stiger i to diametralt modsatte Retninger og aftager i de to derpaa vinkel- rette (Retningerne henimod den eller de to optiske Akser). Et saadant Billede giver enhver eenakset Krystal parallel med en Prismeflade (Snit Nr. 5), en rombisk Krystal parallel med en af de tre Endeflader (Snit Nr. 1) og en monoklin Krystal parallel med 2den Endeflade (Snit Nr. 9). Særlig det sidste Tilfælde er