Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
37 Tvillinglameller i polariseret Lys. Mange forskellige Krystaller er opbyggede af Tvillinglameller, og hvis Krystallen er dobbeltbrydende, træder disse særdeles tyde- lig frem i polariseret Lys, da hvert Individ som Regel har sine Ud- slukningsretninger. Eksempler ses i Snit 11 og 12. Konvergent polariseret Lys. Naar Mikroskopet skal benyttes til Iagttagelser med konvergent Lys, begynder man med at indstille Krystallen til stærk Forstør- relse, idet man sørger for, at et saa stort og ensartet Parti som mulig kommer midt i Synsfeldtet. Derefter indskydes en Samle- linse under Krystallen, Okularet fjernes og den øverste Nikol skydes ind. Herved vil man i mange Tilfælde se et meget karak- teristisk Billede; har man et Snit af en tetragonal eller heksagonal Krystal vinkelret paa Hovedaksen (Snit Nr. 2 og 13), vil man se det optisk eenaksede Aksebillede, bestaaende af et sort Kors, der bliver paa sin Plads, naar Krystalpladen drejes rundt, og et Ringsystem bestaaende af de almindelige Interferensfarver, stigende i Højde fra Midten og udefter. I Snit Nr. 13, der er af den stærkt dobbeltbrydende Substans, Kalkspat, vil man i de ydre Dele af Synsfeldtet se Graat af højere Orden; Nr. 2 (Kvartsen) er derimod saa svagt dobbeltbrydende, at hele Synsfeldtet oftest indtages af Hvidt af 1ste Orden. Midtpunktet af Ringsvstemet be- tegner Beliggenheden af den optiske Akse, i Retning af hvilken Dobbeltbrydningen jo, som tidligere omtalt, er lig Nul; den op- tiske Akse falder sammen med Krystallens Hovedakse. Hvis Kry- stalpladen er slebet skævt mod den optiske Akse (Snit Nr. 6) vil man ved Omdrejning af Pladen se Grenene af det sorte Kors komme spaserende hen over Synsfeldtet, stadig parallele med Traadkorsets Grene. Deoptisktoaksede, rombiske, monokline og trikline Kry- staller giver et mere kompliceret A k s e b i 11 e d e, der fremtræder tydeligst, naar Snittet er vinkelret paa Aksernes spidse Halverings- linie (Snit Nr. 14); man ser da et dobbelt Ringsystem, idet de