Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Tvillinglameller i polariseret Lys.
Mange forskellige Krystaller er opbyggede af Tvillinglameller,
og hvis Krystallen er dobbeltbrydende, træder disse særdeles tyde-
lig frem i polariseret Lys, da hvert Individ som Regel har sine Ud-
slukningsretninger. Eksempler ses i Snit 11 og 12.
Konvergent polariseret Lys.
Naar Mikroskopet skal benyttes til Iagttagelser med konvergent
Lys, begynder man med at indstille Krystallen til stærk Forstør-
relse, idet man sørger for, at et saa stort og ensartet Parti som
mulig kommer midt i Synsfeldtet. Derefter indskydes en Samle-
linse under Krystallen, Okularet fjernes og den øverste Nikol
skydes ind. Herved vil man i mange Tilfælde se et meget karak-
teristisk Billede; har man et Snit af en tetragonal eller heksagonal
Krystal vinkelret paa Hovedaksen (Snit Nr. 2 og 13), vil man se
det optisk eenaksede Aksebillede, bestaaende af et sort
Kors, der bliver paa sin Plads, naar Krystalpladen drejes rundt,
og et Ringsystem bestaaende af de almindelige Interferensfarver,
stigende i Højde fra Midten og udefter. I Snit Nr. 13, der er af
den stærkt dobbeltbrydende Substans, Kalkspat, vil man i de ydre
Dele af Synsfeldtet se Graat af højere Orden; Nr. 2 (Kvartsen)
er derimod saa svagt dobbeltbrydende, at hele Synsfeldtet oftest
indtages af Hvidt af 1ste Orden. Midtpunktet af Ringsvstemet be-
tegner Beliggenheden af den optiske Akse, i Retning af hvilken
Dobbeltbrydningen jo, som tidligere omtalt, er lig Nul; den op-
tiske Akse falder sammen med Krystallens Hovedakse. Hvis Kry-
stalpladen er slebet skævt mod den optiske Akse (Snit Nr. 6) vil
man ved Omdrejning af Pladen se Grenene af det sorte Kors
komme spaserende hen over Synsfeldtet, stadig parallele med
Traadkorsets Grene.
Deoptisktoaksede, rombiske, monokline og trikline Kry-
staller giver et mere kompliceret A k s e b i 11 e d e, der fremtræder
tydeligst, naar Snittet er vinkelret paa Aksernes spidse Halverings-
linie (Snit Nr. 14); man ser da et dobbelt Ringsystem, idet de