Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Rødt af 1ste Orden; herved dannes da hhv. den rosenrøde Rødt II og Sort. En Krystal med udpræget Længdeudstrækning siges at være enten positiv eller negativ i Længdeudstrækningen (sml. Fig. 40). Om selve Krystallens optiske Fortegn, som skal behandles i Af- snittet om konvergent Lys, siges hermed ikke noget; kun hvis der foreligger en optisk enakset Krystal, om hvilken man ved, at dens Fig. 38. Addition af Inter- ferensfarverne. Fig. 39. Subtraktion af Inter- ferensfarverne. Fig.40. Krystallens Fortegn i Længdeudstrækningen. Hovedakse falder sammen med Krystallens Længdeudstrækning, kan man tillige vide, at dens Fortegn maa være det samme som det paa Figuren angivne. Øvelser: Svingningsretningernes relative Værdi bestemmes for Snit Nr. 1, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 14, og Resultatet angives ved Indtegning paa en Skitse ved Hjælp af et Kors med ulige lange Arme. Pleokroisme. Et Snit af en farvet Krystal vil i Almindelighed vise forskel- lig Farve efter de to Svingningsretninger, og Undersøgelsen fore- tages let, ved at man skyder det øverste Nikol ud og drejer Mikro- skopbordet rundt. Det er imidlertid nødvendigt, at man først kon- staterer Svingningsretningerne for de to Nikolier, af hvilke det øverste lettest lader sig tage ud. Hertil benytter man sig af den Omstændighed, at det fra en Bordplade reflekterede Lys er polari- seret, saaledes at det svinger i en vandret Plan, og ved at se gen- nem Nikolien ned paa Bordpladen kan man altsaa ogsaa bestemme Nikoliens Svingningsretning; man maa da kun erindre, at det ne- derste Nikol svinger vinkelret paa det øverste. Øvelser: Pleokroismen bestemmes for Snit Nr. 7 og 8; Resultatet angives paa samme Maade som i Fig. 45.