Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

 35 paa alle Flader. Hvis en Krystal har parallel Udslukning, for- bunden med en usymmetrisk Form af vedkommende Flade, tyder dette i Reglen paa, at Krystallen tilhører en hemiedrisk Krystal- klasse (Eks. Fig. 46 og 57). Udslukningens Skævhed er som Regel en karakteristisk Egenskab for hver enkelt Substans; den Fig. 35. Symmetrisk (paral- lel) Udslukning. Fig. 36. Symmetrisk (dia- gonal) Udslukning. Fig. 37. Skæv Udslukning. maales ved Hjælp af Gradinddelingen paa Mikroskopbordef. I Tilfælde af skæv Udslukning er Udslukningsretningerne som Regel ikke nøjagtig ens for alle Farver, hvorfor den heller ikke i nogen Stilling bliver fuldkommen. Øvelser: Udslukningsretningernes Beliggenhed bestemmes i Snit Nr. 1, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, og Resultatet angives ved Indtegning paa en Skitse. Svingningsretningernes relative Værdi. Det er ovenfor sagt, at de to Lysstraaler, der gaar igennem en dobbeltbrydende Krystal, har forskellig Hastighed, og det kan i Al- mindelighed have Betydning, at bestemme, hvilken af dem der har den største. For at undersøge dette indskydes i Objektivet en Gipsplade, der viser Rødt af 1ste Orden, og hvis største Lyshastig- hed vender paa langs i Pladeretningen (Fig. 38 og 39; her, som overalt i det følgende, angives Retningen for den største Lys- hastighed som den længste Arm i Korset). Hvis den Krystalplade, der skal undersøges, har sine Retninger orienterede paa samme Maade, finder der Addition af Interferensfarverne Sted, ellers Subtraktion. Hvis f. Eks. Krystalpladen viser Hvidt af 1ste Or- den, giver Additionsstillingen Blaat af 2den Orden, Subtraktions- stillingen Gult af 1ste Orden; har Pladen en af de højere Interfe- rensfarver, søger man at finde et Parti i Udkanten, hvor der er 3*