Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Interferensfarve, og ved Drejning af Bordet vil man se, at
denne Farve forsvinder og kommer igen fire Gange under hver
hele Omdrejning. Interferensfarverne kan indordnes i følgende
Række, dog med ganske jævne Overgange: 1ste Orden, sort,
graa, hvid, gul, rød; 2den Orden, blaa, grøn, gul, rød, hvor-
efter de samme Farver kommer igen nogle Gange, indtil man kun
kan skelne en Afveksling af svagt rødt og grønt og til sidst, omtrent
efter 6te Orden, kun et ensartet Graat af højere Orden.
Interferensfarvens Højde afhænger af tre Ting: 1) af Krystal-
pladens Tykkelse, hvorfor man i Reglen kan se, hvilken Orden
man har for sig ved at lægge Mærke til de Partier i Udkanten,
hvor Pladen tilfældigvis tynder ud, og hvor man derfor kan se alle
de lavere Farver. 2) Af den for vedkommende Stof specielle Dob-
beltbrydning; hos Kalkspat vil man f. Eks. næsten i ethvert Snit
finde Graat af højere Orden, mens Kvarts i almindelige Tynd-
snit kun naar Hvidt af 1ste Orden. 3) Af Orienteringen af Kry-
stallen; enhver dobbeltbrydende Substans har een eller to Retnin-
ger (hhv. optisk en- eller toaksede Krystaller), hvor der ingen
Dobbeltbrydning er, mens de har maksimal Dobbeltbrydning i der-
paa vinkelrette Retninger.
Øvelser: Interferensfarvens Højde bestemmes for Præparaterne Nr. 1, 2,
3, 4, 5, 6, 9, 10.
Udslukningsretningernes Beliggenhed.
De to paa hinanden vinkelrette Retninger, i hvilke Lyset, der
gaar igennem en Krystal, svinger, kaldes Udslukningsret-
ninger, da Lyset udslukkes, hver Gang de er parallele med
Nikoliernes Svingningsretninger, der i Mikroskopet er angivet
ved et Traadkors. For Udslukningsretningernes Beliggenhed i
Krystalfladen gælder den almindelige Regel, at de skal stemme
overens med dennes Symmetriforhold, og som Følge deraf har de
fleste Flader i heksagonale, tetragonale og rombiske Krystaller
symmetrisk Udslukning, d. v. s. at Traadkorsets Grene er paral-
lele med en Symmetrilinie i vedkommende Flade, oftest enten en
Kant eller en Diagonal (Fig. 35 og 36). Monokline Krystaller har
parallel Udslukning paa (100) og (001), skæv paa de fleste andre
Flader (Fig. 37), mens trikline Krystaller har skæv Udslukning