Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

33 sionen i Almindelighed er forskellig hos Vædsker og faste Le- gemer; men den derved fremkomne Unøjagtighed er ret ubetyde- lig. Er det faste Legeme dobbeltbrydende, nøjes man i Reglen med en Bestemmelse af dets gennemsnitlige Brydningsindeks. Øvelser: Flusspatens Lysbrydning bestemmes i Forhold til Vand og Gly- cerin (nhhv. = 1,33 og 1,47). Kryolitens i Forhold til Vand. Da Mineraler og Bjærgarter i Reglen præpareres i Kanadabalsam, har det for deres Vedkommende særlig Betydning at bestemme Lysbrydningen i For- hold til dette Stof. Paa denne Maade bestemmes Lysbrydningen for Mineral- præparat Nr. 1, 2, 3, 4, 7, 9 og 10. Anm. Mineralpræparatsamlingen bestaar af følgende Tyndsnit: 1. Olivin {rombisk) efter (100). 2. Kvarts (romboedrisk) efter Basis. 3. Granat (regulær). 4. Feldspat (monoklin) eft. (010). 5. Kvarts efter en Prismeflade. 6. Kalkspat (romboedrisk) efter Spaltningsromboedret. 7. Staurolit (rombisk) eft. (110). 8. Horn- blende (monoklin) eft. (100). 9. Augit monoklin) eft. (010). 10. Labrador (triklin) eft. (010). 11. Labrador vinkelret paa (001) og (010). 12. Labrador eft. (001). 13. Kalkspat eft. Basis. 14. Glimmer (monoklin) eft. (001). 15. Epidot (mono- klin) eft. (001). Dobbeltbrydning. Interferensfarver. Alle Krystaller undtagen de regulære er dobbeltbrydende, d. v. s. at en Lysstraale, der kommer ind i Krystallen, deler sig i to, der bevæger sig med forskellig Hastighed og er polariserede vinkelret paa hinanden, d. v. s. svinger i to paa hinanden vinkel- rette Retninger, som de beholder, naar de igen er gaaede ud af Krystallen. Dobbeltbrydningen er kun sjælden saa stærk, at den kan iagttages umiddelbart, f. Eks. Kalkspat (Dobbeltspat). Ved at sammensætte to Stykker Dobbeltspat paa en bestemt Maade faas et Apparat, det saakaldte Nikol’ske Prisme (eller slet og ret Nikol), hvor kun den ene af de to Straaler kan trænge igennem og som altsaa leverer polariseret Lys. Polarisationsmikroskopet er forsynet med to Nikoller, af hvilke det nederste sidder under Mikroskopbordet og altid er indskudt, mens det øverste sidder i Tubus og kan skydes ud og ind. Da de to Nikoller frembringer Lys, der svinger i indbyrdes vinkelrette Retninger, gaar der altsaa i sidste Tilfælde ingen Lys gennem Mikroskopet under almindelige Forhold. Anbringer man derimod en Plade af en eller anden Krystal paa Mikroskopbordet, frem- kommer i Almindelighed en eller anden Farve, den saakaldte Krystallografi og Mineralogi 3