Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
selv i to og to modstaaende Punkter, der danner Endepunkterne
for de to termiske eller optiske Akser, der er karakteristiske for
disse Krystaller. Man kan dog ogsaa for Straalingens Vedkom-
mende med Held benytte de tidligere omtalte, enkelte Flader
(Kuglen, Omdrejningsellipsoiden og den treaksede Ellipsoide) paa
den Maade, at man for hver enkelt Straaleretning tænker sig en
Plan, lagt igennem Figurens Midtpunkt, vinkelret paa Straalen;
denne Plan vil i Almindelighed skære Figuren i en Ellipse, hvis
Halvakser umiddelbart angiver Svingningsretningerne for og den
relative Hastighed af de to Straaler. Bliver Skæringslinien en
Cirkel, finder ingen Dobbeltbrydning Sted, og dette vil være Til-
fældet for alle Retninger i den regulære Krystal, for Straaler
parallelle med Hovedaksen i den eenaksede Krystal eller med en
af Akserne i den toaksede Krystal.
Lysbrydning.
Lysbrydningen er et overordentlig vigtigt Middel til at kende
forskellige Stoffer fra hinanden, da den kan bestemmes med ret
stor Nøjagtighed, selv om man kun har lidt Materiale til Raa-
dighed. Hertil benytter man sig af den Omstændighed, at et
Korn af et fast Legeme vil blive næsten usynligt, naar det
anbringes i en Vædske af omtrent samme Lysbrydning, mens
det vil træde stærkt frem, hvis det er væsentlig stærkere eller
svagere lysbrydende end Vædsken. I Praksis gaar man frem paa
den Maade, at man anbringer en Draabe af Vædsken paa et Objekt-
glas, og i denne en lille Smule af det fint pulveriserede Stof; der-
efter lægges Dækglas paa, og man betragter med stærk Forstør-
relse. Hvis man nu efter skarp Indstilling paa et enkelt Korn hæver
Mikroskopets Tubus noget, vil der danne sig en lysende Ring
inde over Kornet, hvis dettes Lysbrydning er større end Vædskens,
derimod udenom Kornet, hvis den er mindre, og omvendt, hvis
man sænker Tubus. Paa den Maade kan man ved at vælge for-
skellige Vædsker eller Blandinger af saadanne finde en, der er
lige saa stærkt brydende som det Stof, der skal undersøges, og
Vædskens Lysbrydning kan saa, hvis den ikke er bekendt, be-
stemmes ved Totalrefraktometer. Hvis man anvender Dagslys,
kan man aldrig faa Kornet til at blive helt usynligt, da Disper-