Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
32 selv i to og to modstaaende Punkter, der danner Endepunkterne for de to termiske eller optiske Akser, der er karakteristiske for disse Krystaller. Man kan dog ogsaa for Straalingens Vedkom- mende med Held benytte de tidligere omtalte, enkelte Flader (Kuglen, Omdrejningsellipsoiden og den treaksede Ellipsoide) paa den Maade, at man for hver enkelt Straaleretning tænker sig en Plan, lagt igennem Figurens Midtpunkt, vinkelret paa Straalen; denne Plan vil i Almindelighed skære Figuren i en Ellipse, hvis Halvakser umiddelbart angiver Svingningsretningerne for og den relative Hastighed af de to Straaler. Bliver Skæringslinien en Cirkel, finder ingen Dobbeltbrydning Sted, og dette vil være Til- fældet for alle Retninger i den regulære Krystal, for Straaler parallelle med Hovedaksen i den eenaksede Krystal eller med en af Akserne i den toaksede Krystal. Lysbrydning. Lysbrydningen er et overordentlig vigtigt Middel til at kende forskellige Stoffer fra hinanden, da den kan bestemmes med ret stor Nøjagtighed, selv om man kun har lidt Materiale til Raa- dighed. Hertil benytter man sig af den Omstændighed, at et Korn af et fast Legeme vil blive næsten usynligt, naar det anbringes i en Vædske af omtrent samme Lysbrydning, mens det vil træde stærkt frem, hvis det er væsentlig stærkere eller svagere lysbrydende end Vædsken. I Praksis gaar man frem paa den Maade, at man anbringer en Draabe af Vædsken paa et Objekt- glas, og i denne en lille Smule af det fint pulveriserede Stof; der- efter lægges Dækglas paa, og man betragter med stærk Forstør- relse. Hvis man nu efter skarp Indstilling paa et enkelt Korn hæver Mikroskopets Tubus noget, vil der danne sig en lysende Ring inde over Kornet, hvis dettes Lysbrydning er større end Vædskens, derimod udenom Kornet, hvis den er mindre, og omvendt, hvis man sænker Tubus. Paa den Maade kan man ved at vælge for- skellige Vædsker eller Blandinger af saadanne finde en, der er lige saa stærkt brydende som det Stof, der skal undersøges, og Vædskens Lysbrydning kan saa, hvis den ikke er bekendt, be- stemmes ved Totalrefraktometer. Hvis man anvender Dagslys, kan man aldrig faa Kornet til at blive helt usynligt, da Disper-