Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

31 parallel med Krystallens Hovedakse, men Afvigelsen fra Kugle- formen er saa ringe, at den kun kan konstateres ved meget nøj- agtige Maalinger. Krystalvinklerne vil med Undtagelse af dem i Prismezonen, forandres ved Opvarmning. En Kugle af en rombisk, monoklin eller triklin Krystal bliver ved Opvarmning til en treakset Ellipsoide, hvis Beliggenhed af- hænger af Krystallens Symmetriforhold, saaledes at Ellipsoide- akserne i den rombiske Krystal falder sammen med de tre Krystal- akser, mens i den monokline Krystal kun een af dem falder sam- men med den krystallografiske Symmetriakse (Tværsaksen), og i den trikline Krystal ligger Ellipsoiden skævt i Forhold til alle kry- stallografiske Retninger. Alle Krystalvinkler med Undtagelse af dem, der i den rombiske og monokline Krystal skal være 90 °, for- andres ved Opvarmningen. Forholdene overfor Värmeledning er analoge med de ovenfor nævnte, og hvis man kunde tænke sig at opvarme en Krystal fra eet Punkt i det Indre, vilde de isotermiske Flader netop have en af de tre omtalte Former. Fænomenet kan vises, ved at man opvar- mer en Plade, f. Eks. et Spaltningsblad af Gips, ud fra et enkelt begrænset Parti, efter at man har overtrukket Pladen med Paraffin; denne vil da vise en elliptisk Smeltningsfigur, der vil være endogsaa meget afvigende fra Kredsformen. Forholdene overfor Varmestraaling og de dermed fuldkommen analoge Forhold overfor Lysstraaling er mere komplicerede, da Krystallerne i Almindelighed med Hensyn til disse er dobbelt- brydende; enhver Straale, der trænger ind i en Krystal, vil i Al- mindelighed blive delt i to, der svinger vinkelret paa hinanden og forplanter sig med forskellig Hastighed. En Straalebevægelse, der udgaar fra et enkelt Punkt i en Krystal, vil kun for de regulære Krystallers Vedkommende efter en vis Tids Forløb være naaet ud til en Kugleflade; i de eenaksede, tetragonale og heksagonale Kry- staller vil den være naaet til en Omdrejningsellipsoideflade og til en i eller om denne liggende Kugleflade, der berører Ellipsoiden i de to Endepunkter for dennes Akse, der tillige er Retningen for den termiske eller optiske Akse og for den krystallografiske Hoved- akse. I rombiske, monokline og trikline Krystaller er den tilsva- rende Flade en ejendommelig Dobbeltflade, der gaar igennem sig