Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Krystallernes fysiske Egenskaber. Krystaloptik. Indledning. Som nævnt i Begyndelsen er det en Grundegenskab hos alle Krystaller, at de fysiske Egenskaber i Almindelighed er forskel- lige i forskellige Retninger; som man kunde vente, gælder tillige den Hovedregel for alle fysiske Egenskaber, at de ikke maa bryde den i Krystalformen udtalte Symmetri, saa at Retninger, der i Følge Tilstedeværelsen af Symmetriakser og -planer kan ombyttes med hinanden, ogsaa forholder sig ens overfor alle fysiske Ind- virkninger. En af de mest fremtrædende fysiske Egenskaber er Sammen- hængskraften, der giver sig til Kende ved Krystallernes forskellige Spaltelighed; imidlertid er denne Egenskab af særlig Betydning for Bestemmelsen af Mineralerne, hvorfor den ogsaa skal omtales nærmere under Mineralogien. I dette Afsnit, hvor Hovedvægten lægges paa at bestemme mikroskopiske, kunstig dannede Kry- staller, er det derimod de optiske Forhold, der spiller den langt overvejende Rolle, og det er derfor dem, der særlig skal behandles i det Følgende. Forinden vil det dog være paa sin Plads at sige et Par Ord om Krystallernes Forhold overfor Varme, som i de fleste Henseender frembyder store Analogier med de optiske Forhold. De regulære Krystaller er termisk isotrope, d. v. s. de forholder sig som amorfe Stoffer, idet de f. Eks. har samme Udvidelses- koefficient i alle Retninger. Tildanner man en Kugle af en saadan Krystal, vil den vedblive at være en Kugle ved alle Temperaturer, ligesom alle Krystalvinkler vil vedblive at have samme Størrelse ved alle Temperaturer. Opvarmer man f. Eks. en Kugle af en tetragonal eller heksago- nal Krystal, vil den blive til en Omdrejningsellipsoide, hvis Akse er