Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

50 fuldstændig. Lysbrydningen er næsten som Kanadabalsamens, og ved Grænsen mellem begge vil man ined stærk Forstørrelse se farvede Rande (ved Hævning af Tubus gaar oftest en gullig hvid Skygge ind over Kvartsen og en blaalig sort den modsatte Vej). Som Følge af de nævnte Egenskaber er Mineralet ret svært at se i almindeligt Lys. Dobbeltbrydningen er ringe (0,009), hvorfor Kvartsen højest viser hvidt eller svagt gult af 1ste Orden. I de Korn, der viser den ringeste Interferensfarve (helst de helt sorte) ses i konvergent Lys et enakset, positivt Aksebillede. Or to kl as er farveløs og kan ligesom Kvartsen være klar, men er ofte meget uren, væsentlig paa Grund af begyndende Kao- lindannelse, og i enkelte Bjærgarter kan den være næsten helt uigennemsigtig og ofte i Besiddelse af en rød Farve. Lysbrydningen er lidt ringere end Kanadabalsamens; Mineralet er ofte i Besiddelse af retliniede Spaltningsridser i en eller to Retninger. Dobbeltbryd- ningen er lidt svagere end Kvartsens, og i konvergent Lys ses et toakset Aksebillede med ret stor Aksevinkel og negativt Fortegn. Mens mange Ortoklaser i polariseret Lys er fuldkomment homo- gene, besidder andre en meget karakteristisk, fin Tvilingstruktur i to hinanden krydsende Retninger (Mikroklinstruktur). Uaf- hængig af denne optræder ofte Karlsbad-Tvillinger, som oftest i Form af to med hinanden symmetriske Individer. I Modsætning til Kvarts er Ortoklasen ofte i Besiddelse af ydre Krystalbegræns- ning. PI agi o kl as er en Blanding af varierende Mængder Natron- og Kalkfeldspat, og de forskellige fysiske Egenskaber varierer jævnt med Sammensætningen. P. er altid farveløs og oftest be- tydelig klarere end Ortoklas. Lysbrydningen er hos Albit som Ortoklasens, men stiger med Kalkindholdet og er hos Labrador en Del større end Balsamens. Spaltningsridser som hos Ortoklas. I polariseret Lys viser P. oftest større Dobbeltbrydning end hos Ortoklas og kendes desuden let fra denne ved næsten altid at vise Plagioklasstribning, der altid er meget regelmæssig (om den er skarp, afhænger af, om Lamellerne staar vinkelret eller skævt paa Snittets Plan). I enkelte Tilfælde kan der ogsaa optræde en Strib- ning, der overskærer Hovedretningen, men nogen Lighed med den fine, mere uskarpe og uregelmæssige Mikroklinstribning hos