Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
51 Ortoklas opstaar der dog ikke. Karlsbadtvillinger findes ogsaa undertiden. Udslukningsskævheden i Forhold til Plagioklasstrib- ningen er hos Oligoklas meget ringe, hvorfor selve Stribningen ikke er særlig iøjnefaldende, mens den hos Labrador stiger indtil over 30°. Aksevinkelen er meget stor, saa at man kun ser een Akse ad Gangen med næsten retlinet, sort Bjælke; Fortegnet, der som Følge deraf er svært at bestemme, er snart positivt, snart negativt. Apatit er farveløs og oftest meget ren; den har ofte tydelig Form af langstrakte Søjler. Lysbrydningen er stor (ca. 1,64), saa at A. fremtræder med kraftigt Relief i Sammenligning med andre farveløse Mineraler og har ujævn Overflade. Dobbeltbrydningen er derimod meget svag (ca. 0,004), saa at Interferensfarven højest er graa af 1ste Orden. Aksebilledet er af den Grund og fordi Krystal- lerne oftest er ret smaa, vanskeligt at iagttage; Fortegnet er negativt. Muskovit (Lys Glimmer) er farveløs og oftest klar; enkelte Varieteter kan dog være svagt grønlige eller brunlige. Særlig let at kende er M. i Snit vinkelret paa Spaltningsretningen, i hvilke denne da fremtræder meget tydelig; i saadanne Snit viser Dobbelt- brydningen sig ogsaa ved, at Krystallens Relief er tydelig kraf- tigere, naar Spaltningsretningen vender parallelt med det nederste Nikols Svingningsretninger, end i den omvendte Stilling. Lysbryd- ningen er i det hele ret stærk (ca. 1,59). I polariseret Lys ses paa Grund af den stærke Dobbeltbrydning (ca. 0,04) meget kraftige Interferensfarver med parallel Udslukning og Svingningsretnin- gen for den største Lyshastighed paa tværs af Spaltningsretningen. I de Tilfælde, hvor Glimmerens Spaltningsretning er parallel med Snittet, er den langt sværere at erkende; den viser i saa Fald i konvergent Lys et toakset, negativt Aksebillede med ikke særlig stor Aksevinkel. Biotit (mørk Glimmer) ligner i alle væsentlige Forhold Mu- skoviten, men viser i Snit paa tværs af Spaltningsretningen en meget kraftig Pleokroisme, idet den, naar Lyssvingningerne er parallele med Spaltningsrefningen, er i Besiddelse af en meget mørkebrun Farve eller er helt uigennemsigtig, mens den i modsat Stilling er lys gullig eller brunlig. Hvis Glimmerens Spaltningsret- ning er parallel med Snittet, viser den i alle Retninger den mør- 4*