Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

61 (sp. di- og trimorfe), og som Regel har hvert af Stofferne sit Temperatur- og Trykomraade, i hvilket det er stabilt; kommer det udenfor dette, omdannes det i nogle Tilfælde øjeblikkeligt, i andre langsommere, til en Paramorfose (Eks. monoklint Svovl, der er stabilt over 97°, omdannes ved Afkøling under denne Temperatur til rombisk Svovl). Mineraler paa sekundært Leje. Ved Bjærgarternes Forvitring falder de efterhaanden hen til Grus, og det rindende Vand vil da aflejre dette paa helt andre Steder; herved finder samtidig en Sortering Sted, baade efter Korn- størrelse og Vægtfylde, og derved kan det ofte ske, at enkelte Lag kommer til at indeholde særlig store Mængder af tungere Mine- raler, naar disse i øvrigt er modstandsdygtige overfor mekaniske og kemiske Indvirkninger. Foruden de ædle Metaller er det sær- lig Ædelstenene, der udvindes af saadanne Lejer; ogsaa enkelte andre Mineraler, f. Eks. Monacit, faas udelukkende af saadanne. Malmlejer. Malmene følger vel i Henseende til Forekomst og Dannelses- maade i det væsentlige de samme Love, der gælder for alle andre Mineraler; men da det, for at der kan dannes et Malmleje, i Al- mindelighed kræves, at et Metal, som ellers forekommer i ofte forsvindende Mængder, skal koncentreres paa et begrænset Om- raade, bliver deres Optræden dog i kvantitativ Henseende en Del afvigende. Enkelte Malme er dannede ved Jordoverfladen (sedimentære Malme), som f. Eks. Myremalm, Lerjærnsten, Kobberskifer o. a. Langt den største Mængde afsættes dog i Jordskorpen af det gen- nemsivende Vand, og det er for Malmenes Optræden særdeles karakteristisk, at de kun i ringe Mængde dannes ved Imprægna- tion, som Konkretionsdannelser eller som almindelige Hulefyld- ninger, mens de derimod findes i meget stor Mængde paa Gange (Eks. guldførende Kvartsgange, de fleste Forekomster af Bly, Zink, Kobber, Sølv o. m. a.). Malmgangene, der meget ofte inde-