Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
det pulveriserede Materiale og holder den ind i Flammen; Alka-
lierne giver sig herved straks til Kende, Ba først ved stærkere
Glødning, hvortil man helst maa benytte Blæserøret; Ca og Sr
ses i Reglen først, naar man efter kraftig Glødning igen dypper i
Saltsyre og holder ind i Flammen.
Farverne er for Na gul (det maa bemærkes, at man næsten
altid ser denne Farve, og at den altsaa maa være særlig kraftig,
før man kan slutte, at man har med et natronrigt Mineral at gøre),
for K violet (hvis Na samtidig er til Stede, kan dettes gule Farve
skjule den violette, men ved at holde et dobbelt Lag Koboltglas
for faar man den sidstnævnte Farve frem), Ca, Sr og Li røde
(den røde Farve af Ca ses i Modsætning til de andre ikke gennem
Koboltglas eller i al Fald kun med en svag grønlig Tone, Li findes
ikke i samme Slags Forbindelser som Sr, men væsentlig i Sili-
kater og Fosfater); Ba giver en gulgrøn Farve.
4. Fosforsalt- og Boraksperlerne. Platintraaden for-
mes som et Øje af faa mm’s Gennemsnit, og i dette indsmeltes
Saltet; naar der derved er bleven dannet en klar Perle, anbringes
et lille Stykke af Mineralet i denne, hvorefter der igen opvarmes,
til Perlen er klar. Hvilket af de to Salte, man bruger, er i Reglen
ligegyldigt; i de fleste Tilfælde er Fosforsalt det bedste; kun for Ni
skal man helst prøve med Boraks.
De vigtigste Stoffer, der prøves paa denne Maade, er Cu, der
i iltende Flamme giver himmelblaa Perle, i afiltende uigennemsig-
tig og kobberfarvet; Mn (i. Fl. violet, a. farveløs), Ti (i. farveløs,
a. violet eller ved samtidig Tilstedeværelse af Fe brunrød), Cr
(grøn i begge Flammer), U (i. gul, a. grøn), Co (blaaviolet) og
Ni (i Boraks violet i Varmen og brun i Kulden); endvidere W
(se nedenstaaende Fortegnelse S. 74) og Mo (se Wulfenit S. 107).
5. Smeltning med Kul og Soda. Et Stykke Mineral af
den sædvanlige Størrelse (som et stort Knappenaalshoved) pul-
veriseres fint i en Agatmorter; derefter blandes det med lidt mere
Kul, og begge Dele røres godt sammen; derefter tilføjes noget
mere Soda, end der er Mineral og Kul tilsammen, og det hele sam-
menrøres grundig. Noget af Blandingen udbredes paa et Stykke
Kul og behandles med Blæserørsflammen, og der vil da eventuelt
kunne dannes Metalkorn eller Beslag eller begge Dele.