Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
69 det pulveriserede Materiale og holder den ind i Flammen; Alka- lierne giver sig herved straks til Kende, Ba først ved stærkere Glødning, hvortil man helst maa benytte Blæserøret; Ca og Sr ses i Reglen først, naar man efter kraftig Glødning igen dypper i Saltsyre og holder ind i Flammen. Farverne er for Na gul (det maa bemærkes, at man næsten altid ser denne Farve, og at den altsaa maa være særlig kraftig, før man kan slutte, at man har med et natronrigt Mineral at gøre), for K violet (hvis Na samtidig er til Stede, kan dettes gule Farve skjule den violette, men ved at holde et dobbelt Lag Koboltglas for faar man den sidstnævnte Farve frem), Ca, Sr og Li røde (den røde Farve af Ca ses i Modsætning til de andre ikke gennem Koboltglas eller i al Fald kun med en svag grønlig Tone, Li findes ikke i samme Slags Forbindelser som Sr, men væsentlig i Sili- kater og Fosfater); Ba giver en gulgrøn Farve. 4. Fosforsalt- og Boraksperlerne. Platintraaden for- mes som et Øje af faa mm’s Gennemsnit, og i dette indsmeltes Saltet; naar der derved er bleven dannet en klar Perle, anbringes et lille Stykke af Mineralet i denne, hvorefter der igen opvarmes, til Perlen er klar. Hvilket af de to Salte, man bruger, er i Reglen ligegyldigt; i de fleste Tilfælde er Fosforsalt det bedste; kun for Ni skal man helst prøve med Boraks. De vigtigste Stoffer, der prøves paa denne Maade, er Cu, der i iltende Flamme giver himmelblaa Perle, i afiltende uigennemsig- tig og kobberfarvet; Mn (i. Fl. violet, a. farveløs), Ti (i. farveløs, a. violet eller ved samtidig Tilstedeværelse af Fe brunrød), Cr (grøn i begge Flammer), U (i. gul, a. grøn), Co (blaaviolet) og Ni (i Boraks violet i Varmen og brun i Kulden); endvidere W (se nedenstaaende Fortegnelse S. 74) og Mo (se Wulfenit S. 107). 5. Smeltning med Kul og Soda. Et Stykke Mineral af den sædvanlige Størrelse (som et stort Knappenaalshoved) pul- veriseres fint i en Agatmorter; derefter blandes det med lidt mere Kul, og begge Dele røres godt sammen; derefter tilføjes noget mere Soda, end der er Mineral og Kul tilsammen, og det hele sam- menrøres grundig. Noget af Blandingen udbredes paa et Stykke Kul og behandles med Blæserørsflammen, og der vil da eventuelt kunne dannes Metalkorn eller Beslag eller begge Dele.