Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
68 i Flammen, omtrent ved Spidsen af den skarpt fremtrædende, blaa- lige Kegle; man afilter i Almindelighed sikrere i den tilsvarende Del af selve Bunsenbrænderen. De vigtigste Reaktioner, der benyttes til Bestemmelse af Mi- neraler, er følgende: 1. Ophedning paa Kul. Hertil benyttes i Reglen et en- kelt Korn af Mineralet saa stort som et stort Knappenaalshoved; hvis det viser sig, at Mineralet springer i Stykker ved Ophedning, maa man først pulverisere det. Herved faas et Indtryk af Mine- ralets Smeltelighedsgrad, som dog bedre fremgaar ved Ophedning i Pincet, og en Del forskellige Stoffer giver sig til Kende paa for- skellig Maade. Svovl (i Svovlmetaller) mærkes ved Svovlsyrling- lugt, Arsen ved Lugt, Røg og Beslag, Antimon ved Røg og Be- slag; flere Metaller giver ogsaa Beslag ved Ophedning, men dette kommer i Reglen først tydeligt frem ved Smeltning med Soda og Kul. Det paa Kul ophedede Materiale kan prøves paa forskellig Maade; hvis det er af sort Farve, vil det meget ofte tiltrækkes af en Magnet, og Mineralet er da jærnholdigt; en hvid Glødningsrest vil i nogle Tilfælde vise alkalisk Reaktion, navnlig hvis det op- rindelige Mineral er et Sulfat eller Karbonat af Ca, Sr eller Ba. 2. Ophedning i en Pincet. Hertil udsøges helst en lang og tynd Splint, som holdes paa en saadan Maade ind i Flammen, at intet af dennes Varme gaar tabt ved at ophede Tangen. Herved bestemmes Mineralets Smeltelighedsgrad. Ved Ophedningen tildeler Mineralet ofte Flammen en karakte- ristisk Farve; denne frembringes dog bedst ved: 3. Ophedning paa Platintraad. Denne maa i Forvejen udglødes grundig, saa at man er sikker paa, at den ikke indeholder flammefarvende Stoffer. Er der i Forvejen Ca, Sr eller Ba i den, renses den bedst ved at smelte en Draabe Fosforsalt i den, hvor- efter Natriumet forholdsvis let kan udglødes. Reaktionen har sær- lig Betydning, hvis man har med et i Vand opløseligt Salt at gøre, i hvilket Tilfælde man kan vente at paavise Alkalier, eller naar man, som ovenfor omtalt, faar en alkalisk Glødningsret (f. Eks. Karbonater eller Sulfater af Ca, Sr eller Ba). Den foretages paa den Maade, at man dypper Traaden i stærkt Saltsyre og derefter i