Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
i Flammen, omtrent ved Spidsen af den skarpt fremtrædende, blaa-
lige Kegle; man afilter i Almindelighed sikrere i den tilsvarende
Del af selve Bunsenbrænderen.
De vigtigste Reaktioner, der benyttes til Bestemmelse af Mi-
neraler, er følgende:
1. Ophedning paa Kul. Hertil benyttes i Reglen et en-
kelt Korn af Mineralet saa stort som et stort Knappenaalshoved;
hvis det viser sig, at Mineralet springer i Stykker ved Ophedning,
maa man først pulverisere det. Herved faas et Indtryk af Mine-
ralets Smeltelighedsgrad, som dog bedre fremgaar ved Ophedning
i Pincet, og en Del forskellige Stoffer giver sig til Kende paa for-
skellig Maade. Svovl (i Svovlmetaller) mærkes ved Svovlsyrling-
lugt, Arsen ved Lugt, Røg og Beslag, Antimon ved Røg og Be-
slag; flere Metaller giver ogsaa Beslag ved Ophedning, men dette
kommer i Reglen først tydeligt frem ved Smeltning med Soda
og Kul.
Det paa Kul ophedede Materiale kan prøves paa forskellig
Maade; hvis det er af sort Farve, vil det meget ofte tiltrækkes af
en Magnet, og Mineralet er da jærnholdigt; en hvid Glødningsrest
vil i nogle Tilfælde vise alkalisk Reaktion, navnlig hvis det op-
rindelige Mineral er et Sulfat eller Karbonat af Ca, Sr eller Ba.
2. Ophedning i en Pincet. Hertil udsøges helst en lang
og tynd Splint, som holdes paa en saadan Maade ind i Flammen,
at intet af dennes Varme gaar tabt ved at ophede Tangen. Herved
bestemmes Mineralets Smeltelighedsgrad.
Ved Ophedningen tildeler Mineralet ofte Flammen en karakte-
ristisk Farve; denne frembringes dog bedst ved:
3. Ophedning paa Platintraad. Denne maa i Forvejen
udglødes grundig, saa at man er sikker paa, at den ikke indeholder
flammefarvende Stoffer. Er der i Forvejen Ca, Sr eller Ba i den,
renses den bedst ved at smelte en Draabe Fosforsalt i den, hvor-
efter Natriumet forholdsvis let kan udglødes. Reaktionen har sær-
lig Betydning, hvis man har med et i Vand opløseligt Salt at gøre,
i hvilket Tilfælde man kan vente at paavise Alkalier, eller naar
man, som ovenfor omtalt, faar en alkalisk Glødningsret (f. Eks.
Karbonater eller Sulfater af Ca, Sr eller Ba). Den foretages paa
den Maade, at man dypper Traaden i stærkt Saltsyre og derefter i