Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
67 lunde stort og rent Stykke at gøre, kan man paa den Maade danne sig en Del Slutninger over Mineralets Sammensætning. De fleste Mineraler har, hvad man kalder almindelig Stenvægt (Vægtfylden omkring 3); kendelig lettere er navnlig organiske eller stærkt vand- holdige Mineraler. Kendelig tungere Mineraler indeholder et af de tunge Metaller og har næsten altid Diamant- eller Metalglans; dog har f. Eks. Strontium- og Baryumforbindelserne ret stor Vægtfylde forbunden med Glasglans. Ved nøjagtigere Vægtfyldebestemmelser benytter man sig af de sædvanlige Metoder; da det for Mineralernes Vedkommende i mange Tilfælde er vanskeligt at skaffe sig et nogenlunde stort, rent Stykke, anvender man ofte tunge Vædsker, f. Eks. Bromoform, Opløsning af Kaliumkvægsølvjodid m. fl. Det gælder om at skaffe en Vædske af en saadan Vægtfylde, at et Mineralkorn hverken synker eller stiger i den, hvorefter man kan bestemme Vædskens Vægtfylde med en Flydevægt. Mineralernes kemiske Egenskaber. Til Blæserørsforsøg benytter man sig i Reglen af en sæd- vanlig Bunsenbrænder, der er forsynet med et Indlæg, bestaaende af et Rør, der for oven har en skraatliggende, snæver Aabning. Herved frembringes en lysende Flamme, der kun maa have en Højde af ca. 3 cm, og Blæserøret anbringes paa en saadan Maade, at dets Spids sættes umiddelbart fil den øverste Ende af Rørets Aabning, og at der blæses skraat nedad; dog maa Retningen, hvori der blæses, ikke være parallel med Rørets Overkant, da Flam- men i saa Fald let blæses ud. Blæserørsflammen er, naar den er frembragt paa rette Maade, lang og spids, svagt lysende og brænder fuldkomment lydløst. Den benyttes dels til at frembringe en betydelig stærkere Varme, end den almindelige Brænder giver, dels ogsaa til at ilte og afilte, navn- lig Fosforsalt- og Boraksperlerne. Den iltende Del af Blæserørs- flammen danner en Hætte udenom hele Flammen; i Praksis be- nytter man et Parti i Spidsen et Stykke udenfor den ved Dagslys synlige Del af Flammen. Afiltningen finder derimod Sted midt inde 5*