Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
lunde stort og rent Stykke at gøre, kan man paa den Maade danne
sig en Del Slutninger over Mineralets Sammensætning. De fleste
Mineraler har, hvad man kalder almindelig Stenvægt (Vægtfylden
omkring 3); kendelig lettere er navnlig organiske eller stærkt vand-
holdige Mineraler. Kendelig tungere Mineraler indeholder et af
de tunge Metaller og har næsten altid Diamant- eller Metalglans;
dog har f. Eks. Strontium- og Baryumforbindelserne ret stor
Vægtfylde forbunden med Glasglans.
Ved nøjagtigere Vægtfyldebestemmelser benytter man sig af
de sædvanlige Metoder; da det for Mineralernes Vedkommende i
mange Tilfælde er vanskeligt at skaffe sig et nogenlunde stort, rent
Stykke, anvender man ofte tunge Vædsker, f. Eks. Bromoform,
Opløsning af Kaliumkvægsølvjodid m. fl. Det gælder om at skaffe
en Vædske af en saadan Vægtfylde, at et Mineralkorn hverken
synker eller stiger i den, hvorefter man kan bestemme Vædskens
Vægtfylde med en Flydevægt.
Mineralernes kemiske Egenskaber.
Til Blæserørsforsøg benytter man sig i Reglen af en sæd-
vanlig Bunsenbrænder, der er forsynet med et Indlæg, bestaaende
af et Rør, der for oven har en skraatliggende, snæver Aabning.
Herved frembringes en lysende Flamme, der kun maa have en
Højde af ca. 3 cm, og Blæserøret anbringes paa en saadan Maade,
at dets Spids sættes umiddelbart fil den øverste Ende af Rørets
Aabning, og at der blæses skraat nedad; dog maa Retningen, hvori
der blæses, ikke være parallel med Rørets Overkant, da Flam-
men i saa Fald let blæses ud.
Blæserørsflammen er, naar den er frembragt paa rette Maade,
lang og spids, svagt lysende og brænder fuldkomment lydløst. Den
benyttes dels til at frembringe en betydelig stærkere Varme, end
den almindelige Brænder giver, dels ogsaa til at ilte og afilte, navn-
lig Fosforsalt- og Boraksperlerne. Den iltende Del af Blæserørs-
flammen danner en Hætte udenom hele Flammen; i Praksis be-
nytter man et Parti i Spidsen et Stykke udenfor den ved Dagslys
synlige Del af Flammen. Afiltningen finder derimod Sted midt inde
5*