Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
66 nemsigtige. Særlige Former af Glans er Silkeglans, der findes’ hos traadede Aggregater, og Perlemorglans paa Flader med stærk Spaltelighed, endvidere Fedt gi ans, der frembringer et Udseende, som om Mineralet var indsmurt med Fedt. Farve. Nogle Mineraler har en ofte meget karakteristisk Egenfarve,- dette gælder først og fremmest alle Mineraler med Metalglans, hvor Farven paa friske Brudflader næsten er absolut ens i alle Tilfælde, mens derimod Flader, der har været længere Tid udsatte for Luften og Lyset, i mange Tilfælde antager An- løbningsfarver, der ogsaa kan være meget karakteristiske for ved- kommende Mineral. Mineraler med Diamant- eller Glasglans er ogsaa undertiden i Besiddelse af Egenfarve, særlig naar de indeholder Metaller som Kobber eller Jærngruppens Metaller som væsentlig Bestanddel. Dog er Farven i saadanne Tilfælde mere varierende, end den er hos de metalliske Mineraler. De fleste Mineraler er derimod i ren Tilstand farveløse, men optræder ofte med laante Farver, der hos mange (de fleste Ædelsten, Flusspat m. m.) kan variere over- ordentlig stærkt. Disse Farver skyldes i nogle Tilfælde indblan- dede smaa Mineralkorn (f. Eks. Jærnglans), der umiddelbart kan iagttages i Lup eller Mikroskop; i andre Tilfælde kan Farvestoffet kun iagttages i Ulframikroskop, og som oftest er det saa fint for- delt, at det maa siges at være til Stede i fast Opløsning. Som Regel findes den farvende Bestanddel i saa ringe Mængde, at den ikke kan paavises ved kemisk Analyse; ved Opvarmning forandres eller forsvinder Farven ofte. For stærkt farvede Mineraler spiller Stregens Farve en betydelig Rolle. Som Regel bestemmes den, ved at man skriver med Mineralet paa en hvid, uglaseret Porcellænsplade. Mineraler med Metalglans har oftest sort eller næsten sort Streg, de med metalagtig Diamantglans har derimod en Streg, der er lysere end selve Mineralet, og hvis Farve oftest er ret karakteristisk for dette. Mineraler med almindelig Diamant- eller Glasglans har derimod en ensartet, hvid Streg. Mineraler af metallisk Konsistens har glinsende Streg. Vægtfylde. Som Regel nøjes man med at skønne over et Minerals Vægtfylde ved af løfte paa det; hvis man har med et nogen-