Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
sten); sjældnere er splintet eller muslet Brud (Eks. Flint). Amorfe
Substanser (Eks. Glas) har fuldkomment muslet Brud.
Haardhed. Hermed förstaas i Almindelighed den større eller
mindre Lethed, med hvilken Mineralerne undergaar mekaniske
Indvirkninger (Ridsning, Slid o. s. v.). Til Bestemmelsesbrug er
Haardheden en meget vigtig Egenskab, da den i ringe Grad er af-
hængig af Aggregationstilstand o. 1.; kun ved løst sammenhæn-
gende Aggregater kan Bestemmelsen være noget usikker.
Til Bestemmelsen anvendes ofte en Haardhedsskala, en
Række af 10 Mineraler, ordnede efter stigende Haardhed. Disse er
1. Talk, 2. Gips, 3. Kalkspat, 4. Flusspat, 5. Apatit, 6. Feldspat,
7. Kvarts, 8. Topas, 9. Korund og 10. Diamant. Man kan da med
det forelagte Mineral forsøge, hvilke af Skalaens Mineraler der
kan ridse i det, og hvilke det selv kan ridse. I Praksis benytter
man sig dog for det meste af en Kniv, der kan ridse Mineraler af
indtil Haardheden 6 inkl., idet man samtidig lægger Mærke til hvor
let det gaar at ridse. Et Mineral af Haardheden 2 eller mindre kan
ridses af Neglen, og et af Haardheden 1 er blødere end Huden,
hvorfor det er afsmittende og fedtet at føle paa. Mineraler, der er
haardere end 7, kaldes Ædelstene, og kendes ved, at de kan ridse
Kvarts (ikke, som man saa ofte hører, Glas, der kun har en Haard-
hed mellem 5 og 6).
Haardheden er som alle andre fysiske Egenskaber forskellig
paa forskellige Krystalflader og i forskellige Retninger; dog er disse
Forskelligheder i Almidelighed saa smaa, at man ikke lægger
Mærke til dem.
Den Ridse, man ved Haardhedsprøven frembringer i et Mi-
neral, er i Reglen ru og mat; kun ved Mineraler med metalliske
Egenskaber faas en glinsende Streg.
Glans. Man skelner mellem Metal-, Glas- og Diamant-
glans. Stoffer med Metalglans er fuldstændig uigennemsigtige,
selv i ganske tynde Splinter, de andre er mere eller mindre gen-
nemsigtige. Forskellen mellem Diamant- og Glasglans beror paa
den større eller mindre Lysbrydning og er ofte ret vanskelig at
iagttage. En Del Mineraler siges at have metalagtig Diamantglans,
d. v. s. de har stærk Lysbrydning, men er kun i ringe Grad gen-
Krystallografl og Mineralogi
5