Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
65 sten); sjældnere er splintet eller muslet Brud (Eks. Flint). Amorfe Substanser (Eks. Glas) har fuldkomment muslet Brud. Haardhed. Hermed förstaas i Almindelighed den større eller mindre Lethed, med hvilken Mineralerne undergaar mekaniske Indvirkninger (Ridsning, Slid o. s. v.). Til Bestemmelsesbrug er Haardheden en meget vigtig Egenskab, da den i ringe Grad er af- hængig af Aggregationstilstand o. 1.; kun ved løst sammenhæn- gende Aggregater kan Bestemmelsen være noget usikker. Til Bestemmelsen anvendes ofte en Haardhedsskala, en Række af 10 Mineraler, ordnede efter stigende Haardhed. Disse er 1. Talk, 2. Gips, 3. Kalkspat, 4. Flusspat, 5. Apatit, 6. Feldspat, 7. Kvarts, 8. Topas, 9. Korund og 10. Diamant. Man kan da med det forelagte Mineral forsøge, hvilke af Skalaens Mineraler der kan ridse i det, og hvilke det selv kan ridse. I Praksis benytter man sig dog for det meste af en Kniv, der kan ridse Mineraler af indtil Haardheden 6 inkl., idet man samtidig lægger Mærke til hvor let det gaar at ridse. Et Mineral af Haardheden 2 eller mindre kan ridses af Neglen, og et af Haardheden 1 er blødere end Huden, hvorfor det er afsmittende og fedtet at føle paa. Mineraler, der er haardere end 7, kaldes Ædelstene, og kendes ved, at de kan ridse Kvarts (ikke, som man saa ofte hører, Glas, der kun har en Haard- hed mellem 5 og 6). Haardheden er som alle andre fysiske Egenskaber forskellig paa forskellige Krystalflader og i forskellige Retninger; dog er disse Forskelligheder i Almidelighed saa smaa, at man ikke lægger Mærke til dem. Den Ridse, man ved Haardhedsprøven frembringer i et Mi- neral, er i Reglen ru og mat; kun ved Mineraler med metalliske Egenskaber faas en glinsende Streg. Glans. Man skelner mellem Metal-, Glas- og Diamant- glans. Stoffer med Metalglans er fuldstændig uigennemsigtige, selv i ganske tynde Splinter, de andre er mere eller mindre gen- nemsigtige. Forskellen mellem Diamant- og Glasglans beror paa den større eller mindre Lysbrydning og er ofte ret vanskelig at iagttage. En Del Mineraler siges at have metalagtig Diamantglans, d. v. s. de har stærk Lysbrydning, men er kun i ringe Grad gen- Krystallografl og Mineralogi 5