Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
64 ligt at kende fra et amorft Mineral uden mikroskopisk Undersø- gelse. Løst sammenhængende Aggregater kaldes jordagtige (Eks. Kridt). SpaltelighedogBrud. Hvis man har med Krystaller eller større Krystalindivider at gøre, er Spalteligheden en overordentlig vigtig Egenskab til Bestemmelse af Mineralet. Alle Krystaller har den Egenskab, at Sammenhængskraften er forskellig i forskellige Retninger, og dette giver sig ved de fleste af dem et tydeligt Ud- slag i, at de ved Brud eller Slag gaar over efter plane og spejlende Flader, de saakaldte Spaltningsflader. Disses Retning er oftest parallel med nogle af de almindeligste Krystalflader hos vedkom- mende Substans og repræsenterer i alle Tilfælde Flader med gan- ske simple Indices; de har hos hvert enkelt Stof en ganske bestemt Beliggenhed og bidrager saaledes i særlig Grad til at karakteri- sere Stoffet, mens den ydre Krystalbegrænsning kan variere en Del efter de forskellige Forhold, hvorunder Stoffet er krystalliseret ud. (Ikke at forveksle med Spaltelighed er den tidligere omtalte Afsondring, der skyldes Tvillingdannelser, og som kan variere meget i hver enkelt Substans). I det regulære System viser baade teoretiske Betragtninger og Iagttagelse, at der kun kan eksistere 3 Former for Spaltelighed, enten efter Terning-, Oktaeder- eller Rombedodekaederflader. I de andre Systemer med deres varierende Elementer er der ingen tilsvarende bestemt Regel for Spaltningsfladernes Beliggenhed. Spaltelighedens Styrke er højst forskellig; den stærkeste Spal- telighed findes hos Glimmer, der kun er i Besiddelse af een Spalt- ningsretning, efter hvilken der kan udspaltes overordentlig tynde Blade. Herfra er der alle mulige Overgange til saadanne Substan- ser, der i Praksis maa siges at være uden Spaltelighed, som f. Eks. Kvarts, og som giver en Brudflade, der ikke er i Besiddelse af et eneste plant Element. Ved Slag faas oftest en kegleformet Figur med koncentriske Ringe (et saakaldet muslet Brud); i andre Tilfælde er Bruddet mer uregelmæssigt, og hos Metallerne og en- kelte andre Mineraler (f. Eks. de fleste simpelt sammensatte Sølv- forbindelser) er Bruddet takket. Tætte Aggregater har i Reglen et jævnt, mat Brud (Eks. Kalk-