Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
ligt at kende fra et amorft Mineral uden mikroskopisk Undersø-
gelse. Løst sammenhængende Aggregater kaldes jordagtige (Eks.
Kridt).
SpaltelighedogBrud. Hvis man har med Krystaller eller
større Krystalindivider at gøre, er Spalteligheden en overordentlig
vigtig Egenskab til Bestemmelse af Mineralet. Alle Krystaller har
den Egenskab, at Sammenhængskraften er forskellig i forskellige
Retninger, og dette giver sig ved de fleste af dem et tydeligt Ud-
slag i, at de ved Brud eller Slag gaar over efter plane og spejlende
Flader, de saakaldte Spaltningsflader. Disses Retning er oftest
parallel med nogle af de almindeligste Krystalflader hos vedkom-
mende Substans og repræsenterer i alle Tilfælde Flader med gan-
ske simple Indices; de har hos hvert enkelt Stof en ganske bestemt
Beliggenhed og bidrager saaledes i særlig Grad til at karakteri-
sere Stoffet, mens den ydre Krystalbegrænsning kan variere en
Del efter de forskellige Forhold, hvorunder Stoffet er krystalliseret
ud. (Ikke at forveksle med Spaltelighed er den tidligere omtalte
Afsondring, der skyldes Tvillingdannelser, og som kan variere
meget i hver enkelt Substans).
I det regulære System viser baade teoretiske Betragtninger og
Iagttagelse, at der kun kan eksistere 3 Former for Spaltelighed,
enten efter Terning-, Oktaeder- eller Rombedodekaederflader. I
de andre Systemer med deres varierende Elementer er der ingen
tilsvarende bestemt Regel for Spaltningsfladernes Beliggenhed.
Spaltelighedens Styrke er højst forskellig; den stærkeste Spal-
telighed findes hos Glimmer, der kun er i Besiddelse af een Spalt-
ningsretning, efter hvilken der kan udspaltes overordentlig tynde
Blade. Herfra er der alle mulige Overgange til saadanne Substan-
ser, der i Praksis maa siges at være uden Spaltelighed, som f. Eks.
Kvarts, og som giver en Brudflade, der ikke er i Besiddelse af et
eneste plant Element. Ved Slag faas oftest en kegleformet Figur
med koncentriske Ringe (et saakaldet muslet Brud); i andre
Tilfælde er Bruddet mer uregelmæssigt, og hos Metallerne og en-
kelte andre Mineraler (f. Eks. de fleste simpelt sammensatte Sølv-
forbindelser) er Bruddet takket.
Tætte Aggregater har i Reglen et jævnt, mat Brud (Eks. Kalk-