Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

63 zonen, men der eksisterer altfor faa meget dybe Bjærgværker, til at man kan sige noget almindeligt om denne Sag, saa at det vigtige Spørgsmaal, om man kan vente, at Malmmængden vil aftage eller tiltage paa meget store Dybder, endnu ikke kan besvares. Mineralernes fysiske Egenskaber. Mineralerne bestemmes dels ved de saakaldte ydre (fysiske) Egenskaber og dels ved Hjælp af forskellige simple kemiske Prø- ver, blandt hvilke navnlig Blæserørsforsøg spiller en stor Rolle. De ydre Egenskaber er væsentlig følgende: 1. Krystalform og Aggregatstilstand. Hvis der fin- des veludviklede Krystaller, er saadanne selvfølgelig et overordent- lig vigtigt Middel til at kende Mineralet. Det gælder ikke alene om at bestemme Krystalsystemet eller dettes Underafdelinger, men ogsaa de mest fremtrædende Kombinationer, Tvillingdannelser og andre Ejendommeligheder; endvidere den Maade, Krystallerne er udviklede paa, om de f. Eks. er dannede svævende, med Flade- begrænsning til alle Sider, eller siddende, i Reglen paa Væggen af et Hulrum eller en Spalte. I Almindelighed forekommer Mineralerne dog ikke i udviklede Krystaller, men i Aggregater, d. v. s. Samlinger af krystal- linske Individer (Anedre). Aggregatets Struktur kan være ret ka- rakteristisk for vedkommende Mineral, men mange Mineraler kan dog ogsaa forekomme i næsten alle Aggregatsformer. Hvis de en- kelte Individer er omtrent lige stærkt udviklede i alle Dimensio- ner, kaldes Aggregatet kornet (stor-, grov-, mellem- og fin- kornet), har de Form af Blade er Aggregatet bladet (storbladet, finbladet, skællet); det maa bemærkes, at man ofte er tilbøjelig til at kalde et Mineral med stærk Spaltelighed i een Retning for bladet, hvorfor man maa være forsigtig med at benytte dette Udtryk. Er de enkelte Individer udstrakte i een Retning, kaldes Aggregatet, efter Individernes Tykkelse, stænglet, straalet eller traadei (parallel- eller radial-stænglet o. s. v.). Er de enkelte Individer saa smaa, at de ikke kan skelnes med blotte Øjne eller med Lup, kaldes Aggregatet t æ t og kan da i enkelte Tilfælde være ret vanske-