Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
81 107 ( Farven rødlig eller brunlig ........................................ 108. I Farven grønlig eller sort........................................... 109. 108. Oftest brevformede, mørkebrune Krystaller, Diamantglans, svag Ti-Reaktion ..................................... Titanit (S. Kornede Aggregater af rød eller brun Farve, Glasglans, ingen Ti- Reaktion ....................................... Granat (S. 125). 115). 114). 110. ( Sort, begagtigt Mineral .................................. Ortit (S. I 2 mere eller mindre udprægede Spaltningsretningér................ 110 1 Gullig grønt Mineral, Spaltningsvinklen ca. 65°................ Epidot (S. 114). I Farven blaalig eller graalig grøn til sort ........................... 111. Hl (Lange, tynde Krystaller eller straalede Aggregater.... Straalsten (S. 121). v Tykkere Krystaller eller kornede Aggregater....................... 112. U2 J Kraftig Spaltelighed i 2 Retninger paa ca. 55°.... Hornblende (S. 121). (Svag Spaltelighed i 2 næsten vinkelrette Retninger...... Augit (S. 121). Beskrivelse af de vigtigste Mineraler. I det følgende er Mineralerne ordnede efter et rent kemisk System, saaledes at Grundstofferne er tagne først, derefter de simplere sammensatte Forbindelser (Sulfider, Ilter og Klorider med analoge), derefter Saltene af Iltsyrer (Karbonater, Sulfater, Fosfater og Silikater med analoge) og til sidst de faa organiske Mineraler. Noget naturligt System for Mineraler i Lighed med det for Dyr og Planter eksisterer overhovedet ikke. I. Grundstoffer. A. Metalloider. Diamant, C, krystalliserer regulært, ofte i oktaedriske Kry- staller, der oftest har daarlig udviklede Flader med afrundede Kanter. Sp. i 4 Retninger (efter Oktaedret). H. er 10, Vf. 3,5. Oftest farveløs eller svagt farvet, meget sjældent med kraftige laante Farver (dog optræder nogenlunde hyppig en kulsort Va- rietet, Karbonade). Meget kraftig Diamantglas. Usmelteligt for Blæserøret og i øvrigt fuldstændig passivt overfor kemiske Ind- virkninger; dog kan D. brænde i ren Ilt. Diamanten udvindes særlig paa sekundære Lejer; i ældre Ti- der fandtes det meste i Forindien; i 1727 opdagedes Lejerne i Bra- Krystallografi og Mineralogi 6