Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
107 ( Farven rødlig eller brunlig ........................................ 108.
I Farven grønlig eller sort........................................... 109.
108.
Oftest brevformede, mørkebrune Krystaller, Diamantglans, svag
Ti-Reaktion ..................................... Titanit (S.
Kornede Aggregater af rød eller brun Farve, Glasglans, ingen Ti-
Reaktion ....................................... Granat (S.
125).
115).
114).
110.
( Sort, begagtigt Mineral .................................. Ortit (S.
I 2 mere eller mindre udprægede Spaltningsretningér................
110 1 Gullig grønt Mineral, Spaltningsvinklen ca. 65°................ Epidot (S. 114).
I Farven blaalig eller graalig grøn til sort ........................... 111.
Hl (Lange, tynde Krystaller eller straalede Aggregater.... Straalsten (S. 121).
v Tykkere Krystaller eller kornede Aggregater....................... 112.
U2 J Kraftig Spaltelighed i 2 Retninger paa ca. 55°.... Hornblende (S. 121).
(Svag Spaltelighed i 2 næsten vinkelrette Retninger...... Augit (S. 121).
Beskrivelse af de vigtigste Mineraler.
I det følgende er Mineralerne ordnede efter et rent kemisk
System, saaledes at Grundstofferne er tagne først, derefter de
simplere sammensatte Forbindelser (Sulfider, Ilter og Klorider
med analoge), derefter Saltene af Iltsyrer (Karbonater, Sulfater,
Fosfater og Silikater med analoge) og til sidst de faa organiske
Mineraler. Noget naturligt System for Mineraler i Lighed med det
for Dyr og Planter eksisterer overhovedet ikke.
I. Grundstoffer.
A. Metalloider.
Diamant, C, krystalliserer regulært, ofte i oktaedriske Kry-
staller, der oftest har daarlig udviklede Flader med afrundede
Kanter. Sp. i 4 Retninger (efter Oktaedret). H. er 10, Vf. 3,5.
Oftest farveløs eller svagt farvet, meget sjældent med kraftige
laante Farver (dog optræder nogenlunde hyppig en kulsort Va-
rietet, Karbonade). Meget kraftig Diamantglas. Usmelteligt for
Blæserøret og i øvrigt fuldstændig passivt overfor kemiske Ind-
virkninger; dog kan D. brænde i ren Ilt.
Diamanten udvindes særlig paa sekundære Lejer; i ældre Ti-
der fandtes det meste i Forindien; i 1727 opdagedes Lejerne i Bra-
Krystallografi og Mineralogi
6