Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

82 silien og i 1876 i Sydafrika. Her findes Diamanten navnlig i Eg- nen omkring Kimberley i en Bjærgart kaldet „Blue Ground“, der er en Serpentinbreccie, der udfylder gamle Kraterrør; de sekundære Lejer er derimod i det væsentlige udtømte. Fra Syd- afrika hidrører den største hidtil fundne Diamant, „Cullinan“, der blev fundet i 1906 og vejede ca. 600 gr. Diamant anvendes til Smykkesten, navnlig i Form af „Brillanter“; endvidere til Boring og til Glasskæring. Smykkestens Vægt angives oftest i „Karat“ (ca. 0,2 gr.) og Prisen, der for 1 Karat er ca. 2—500 Kr., hvis Diamanten er saa fuldkommen som mulig, stiger til- nærmelsesvis med Kvadratet paa Størrelsen. Produktionen i Kap- landet er aarlig ca. 1000 kg af Værdi ca. 160 Mili. Kr. Man har fundet ganske smaa Diamanter i Meteorsten, ligesom det ogsaa er lykkedes at fremstille saadanne kunstig. Grafit, C, krystalliserer i heksagonale Tavler med stærk Spaltelighed i een Retning, efter hvilken den kan kløves i tynde Blade, der er fuldstændig uelastisk bøjelige. Metalglans, sort Farve og Streg; H. 1, Vf. 2,2. Kemiske Egenskaber som hos Diamant. Grafit er ret udbredt, væsentlig som Bestanddel af krystal- linske Bjærgarter, navnlig Gnejs; særlig smukke Krystaller findes i Marmor. I enkelte Lag kan Grafiten være den overvejende Be- standdel, og den kan ogsaa optræde som Gange i Gnejsen. Flere af de tidligere berømte Lejer er nu udtømte, f. Eks. Cumberland og Irkutsk, og for Tiden kommer det meste fra Ceylon; det næst- vigtigste Produktionssted er Passau i Bøhmen. Grønland er ret rigt paa Grafit; paa Halvøen Nugsuak findes den som omdannede Kullag, mens der ved Upernivik findes Lejer i Gnejsen. Disse Forekomster har dog ikke opnaaet at faa nogen økonomisk Be- tydning, hvad der derimod formenes at kunne blive Tilfældet med en for nylig opdaget Forekomst i Julianehaab Distrikt. Grafiten anvendes til Smeltedigler, Smørelse, Ovnsværte m. m., den rene Grafit anvendes til Blyanter. En ret betydelig Mængde fremstilles nu kunstig (ved Niagara). Svovl, S, krystalliserer rombisk; ingen Spaltelighed, muslet Brud. Farven er lysegul, sjældnere brunlig eller graalig; Glan- sen er Diamantglans, undertiden ret udpræget Fedtglans. H. er 2, Vf. ca. 2,1. Smelter let (ved ca. 110°), antændes ved videre Op-