Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

91 C. Sulfosalte. Dobbeltsalte af et Sulfid af et af de tunge Metaller, langt over- vejende Cu, Ag eller Pb, med et Sulfid af et af Jærngruppens Me- taller eller af As eller Sb. Der eksisterer en meget stor Mængde Forbindelser af denne Art, men kun de følgende har nogen større Betydning. Broget Kobbermalm (Bornit) Cu3FeS3, krystalliserer regulært; men Krystaller er sjældne; ingen tydelig Spaltelighed. H.3, Vf.5. Metalglans; Farven er paa friske Brudflader brun, men Mineralet anløber hurtig med kraftige, blaalige eller rødlige Farver; sort Streg. Smelter til en sort, magnetisk Kugle under Ud- vikling af SO2; med HC1 Cu-Reaktion. Er en udmærket Kobber- malm, der delvis forekommer sammen med Kobberkis, men er langt sjældnere. I Sydgrønland forekommer den paa et Par Steder (Fr. d. 7des Mine ved Julianehaab og Josva’s Mine Syd for Ivig- tut) sammen med Kobberglans, og der er forsøgt Brydning begge Steder; navnlig paa det sidstnævnte Sted har der i de sidste Aar været brudt en Del; men Brydningen er igen næsten fuldstændig opgivet. Kobberkis (Chalcopyrit, Kobber-Pyrit), CuFeS2, krystal- liserer tetragonalt, i en ejendommelig tetraedrisk Afdeling; ingen tydelig Spaltelighed. H. og Vf.4. Mefalglans, messinggul Farve med grønlig sort Streg. Kemiske Egenskaber som foregaaende. K. er et meget udbredt Mineral, der forekommer paa en Mængde forskellige Maader, dels som Gange og dels som Bestand- del af Eruptiver (saaledes ofte i de tidligere omtalte Udskillelser af nikkelholdig Magnetkis) og af Sedimenter. Herhen hører f. Eks. Kobberskiferen fra Mansfeld (Syd for Harzen), en kulholdig Ski- fer, der nedadtil er imprægneret med Kobberkis (ca. 2—3°/0 Cu) ; den har været bearbejdet i mange Hundrede Aar, og leverer endnu det meste af Tysklands Kobberproduktion. Ved Rammelsberg i Harzen findes Kobberkisen som et Lag i Lerskifer. I de fleste Til- fælde er K. stærkt blandet med Svovlkis, saa at Malmen maa be- tegnes som kobberholdig Svovlkis, saaledes navnlig ved Rio Tinto i Spanien og paa de skandinaviske Lejer (Røros, Sulitelma, Falun m.m.). Paa Bornholm findes en meget ubetydelig Forekomst i