Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

92 Graniten nær Nexø; noget større Mængde findes i Kryoliten ved I vigtut. K. er den vigtigste Kobbermalm; men der findes ogsaa en stor Mængde andre af Betydning. Produktionen er i nyere Tid over 1000000 Tons aarlig, og heraf frembringer De forenede Stater over Halvdelen. I Europa er de vigtigste producerende Lande Spa- nien (ca. 60000 Tons), Tyskland (ca. 30000 Tons), Rusland og Norge (ca. 12000 Tons). Rødgylden er et Fællesnavn for to Mineraler, Lys R. (P rous tit), Ag3AsS3, og mørk R. (Pyr argyrit), Ag3SbS3. De krystalliserer romboedrisk og spalter efter et Romboeder. H. 2,5, Vf. 5,5—6. Lys R. har glimrende Diamantglans med rød Farve og Streg, den mørke har metalagtig Diamantglans med rødlig sort Farve og rød Streg. Ved Ophedning giver de SO2 og henholdsvis As- eller Sb-Reaktion; med Kul og Soda metallisk Sølv. Forekom- mer paa Gange sammen med andre Sølvmalme, navnlig en Del Steder i Amerika. F alert s (Tetraedrit har oftest Sammensætningen Cu8Sb2S7, men Cu kan være erstattet af ækvivalanfe Mængder af Fe, Zn, Hg, Ag og Sb af As. Krystalliserer fetraedrisk, ofte i veludviklede Kry- staller; ingen Spaltelighed. H. ca. 4, Vf. 4,5—5. Metalglans, Far- ven graalig, Stregen graalig sort. Smelter ved Ophedning under Udvikling af SO2 og giver i øvrigt Reaktioner for de forskellige nævnte Stoffer. Falerfs forekommer paa Gange sammen med an- dre Malme og er selv en vigtig Malm for de nævnte Metaller. Af de øvrige Sulfosalte har et Par ret stor Betydning som Malme, nemlig S t e p h a n i t, Ag5SbS4, og E n a r g i t, Cu3AsS4. Andre har Betydning, fordi de indeholder særlig sjældne Grundstoffer, f. Eks. Argyrodit, AgsGeS0, og Lo ran d i t, T1AsS2. 3. Ilter. A. Vandfri I Iter. Foruden de nedenfor nævnte Ilter af Metalloider findes i Naturen forskel- lige andre, som særlig optræder i Malmlejernes Forvitringszoner. Herhen hører f. Eks. Arsenolit (As2O3) og Senarmontit (Sb2O3), der er regulære, V a 1 e n t i n i t (Sb,O3), der er rombisk, og Vismutokker (Bi2O3) af ube- kendt Krystalform. Her maa ogsaa omtales Is (H2O), der krystalliserer rom- boedrisk; den maa, i Følge Definitionen, regnes med blandt Mineralerne.