Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

93 Kvarts, SiO2 krystalliserer heksagonalt; de fleste Krystaller har Form som Fig. 58, men andre (de, der er dannede under 575 °) er trapezoedriske (Fig. 16). Prismefladerne er altid vandret stribede. Ingen Spaltelighed, mus- let Brud. H. 7, Vf. 2,65. Glasglans, oftest farve- løs. Usmelteligt for Blæserøret, men smeltelig i Knaldluftflammen og størkner i amorf Form (det saakaldte Kvartsglas). Uopløselig i Syrer undtagen Flussyre. Optræder i en Mængde forskellige Varieteter, der kan henføres til to Hovedgrupper: Almindelig Kvarts, der oftest er uden Krystalform, graalig og halvgennemsigtig. Den findes som Bestanddel af Eruptivbjærgarter (Granit og Pegmatit), krystallinske Skifere (Gnejs, Glimmerskifer m. m.) og Sedimenter Fig. 58. Kvarts (saak. P-Kvarts, dannet over 575°). Kombination af Prisme (m) og Pyramide (r) i 1ste Stilling. (Sand, Sandsten, Kvartsit) og optræder ogsaä som Gange, der er afsatte af vandige Opløsninger. Varieteter af almindelig Kvarts er Mælkekvarts, Rosenkvarts, Katteøje (indeholder Asbesttraade) og Aven turin (indeholder Glimmerblade). Krystalliseret Kvarts; herhen hører Bjærgkrystal (klar og farveløs), Ametyst (violet), Røgtopas (brunlig eller sort- agtig) og Citrin (gul). Disse sidder næsten altid i Hulrum og er afsatte af vandige Opløsninger; de bruges alle som Smykkesten; Ametysten kommer væsentlig fra Brasilien; naar den ophedes, kan den efter Afkøling antage en gul Farve. Kalcedon, SiO2, er altid fintraadet eller tæt; de øvrige Egen- skaber som hos Kvarts; ved Ophedning bliver den hvid og uigen- nemsigtig. Ogsaa af dette Mineral findes en Mængde Varieteter, der hovedsagentlig bruges som Smykkesten og til mindre Nytte- genstande. Den egentlige Kalcedon er graalig og halvgennemsig- tig og forekommer som Skorper og Drypsten i Hulrum i vulkan- ske Bjærgarter, saaledes navnlig i stor Mængde paa Færøerne og Island. K a r n e o 1 er rødlig, Krysopras grønlig, Plasma mør- kere grøn og Heliotrop mørkere grøn med røde Pletter. Agat er afsat i tynde Lag paa Væggen i Hulrum, ved at disse afveks- lende har været vandfyldte og tomme, eller ved at en Masse af