ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND blandt disse 32 af den lærde Skoles Disciple. I Helsingør havde Klem betydelig Tilslutning. I 1828 havde han saaledes 60 Tilhørere til Mekanik; af disse var 26 Haandværkere, af hvilke de 16 var Mestre; med Tilslutning fra Tilhørerne oprettede han et Læsesel- skab blandt disse. Der blev oprettet en Realskole i Byen, og Na- turlære blev optaget i dens Fagkreds, da Klem paatog sig at være Lærer deri. Det viste sig dog i det Hele vanskeligt at skaffe Folk, der kunde paatage sig Selskabets Arbejde i Provinserne. I 1827 bemærkes det: »Med Hensyn til Foredragets Form lovede Professor Ørsted at tale med Vedkommende om al faae Forelæsningerne afholdt i et saa let og for Lægmænd fatteligt Sprog som muligt«.1 En Kanditat trak sig i 1830 tilbage efter en uheldig Prøveforelæsning, og »noget dueligt Subject til at holde et sædvanligt Kursus af Forelæsninger har ikke kunnet findes«. Der skete da Henvendelse til Køster om at holde en Forelæsningsrække mod et passende Honorar, men hans Tid tillod ham det ikke; derimod tilbød han at holde en Søn- dagsskole i Naturlære i sin By, Randers, for 10 à 12 flinke Drenge, hvis Selskabet vilde give Penge og Apparater dertil, hvad Selskabet med Glæde gik ind paa. I de følgende Aar kom Provinsforelæsningerne dog i Gang igen, men noget stort Omfang fik Virksomheden aldrig; den har dog sikkert haft en Betydning, som kan skimtes i Beretningerne fra Helsingør og Aarhus, at grundlægge smaa Arnesteder for Interessen for Naturvidenskaberne og deres Anvendelser. Indenfor Selskabets Direktion var der, som vi liave set, stiax fra første Færd nogen Opposition mod Ørsteds Planer for Forelæs- ningerne og en Tro paa, at Selskabet vilde virke bedre vejledende ved Hjælp af »solide Praktici«, altsaa ved at give en direkte praktisk Undervisning. I den første fysisk-tekniske Komité repræsenteres denne Anskuelse af Collin og kommer undertiden skarpt til Oide. Dette skete saaledes i 1825 i Anledning af et Andragende til Selska- bet fra Kunstdrejer Albeck i Horsens, der ønskede med Selskabets Understøttelse at oprette et »Læreværksted«. I en skriftlig Diskus- sion om dette anbefaler Etatsraad Collin Andragendet og angriber samtidigt de sædvanlige Forelæsninger; om den Undervisning, som Albeck paatænker, skriver han: .... »svarer denne Undervisning til det, der kunde ventes al 1 Arkiv S. f. N. U. 1827.