H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE
CXI
en slig Underviisning, saa holder jeg den for langt nyttigere, end
de Forelæsninger, man lader holde i Jylland og Fyen, hvilke jeg
er fuldkommen overbeviist (uden Hensyn til D’Herr. Køster og
Saxtorph) ere uhensigtsmæssige, da den Glasse af Mennesker, den
egentligen producerende, for hvilke de dog ere bestemte, paa denne
Maade ikke bringes videre. Lad solide Practici i Provindserne tale,
og de skulle sande mine Ord, nedskrevne efter Overlæg med Mænd
(udenfor Selskabet) navnkundige som videnskabelige Kunstnere,
og agtbare for udbredt indbringende Virksomhed.
1825 Dec. 2. COLLIN«1
Prof. Zeise er ogsaa velvillig stemt overfor Andragendet, men
griber tillige Lejligheden til at hævde Nytten af et almindeligt na-
turvidenskabeligt Grundlag for en teknisk Uddannelse; han skriver:
»Jeg kan ei troe andet end at Selskabet vilde stifte særdeles
megen Nytte ved (overeenstemmende, som mig synes, med det
Forslag som Hr. Etatsraad Collin gjorde i et af Selskabets tidligere
Møder) at drage ret megen Omsorg for at nogle Udvalgte i en pas-
sende Alder og med behørige Forkunskaber bleve sat i
Stand til at nyde en Opdragelse, omtrent af den Beskaffenhed, som
gives i de nu paa mange Steder i Udlandet oprettede polytechniske
Instituter. Naar da Hr. Albeck, som det kan formodes, besidder den
behørige Kunstfærdighed, kunde han maaske være til megen Nytte
ved en saadan Undervisning.
Angaaende hin anpriste polytechniske Dannelse behage man
vel at bemærke, at derved ei forstaaes en som skulde have til Hen-
sigt, at frembringe, om jeg saa maa sige, perfecte Tusindkunstnere,
men en Dannelse som forbereder for en talrig Mængde Kunster,
omtrent som de saakaldte Humaniora, eller det der ved Universi-
tetet hos os fordres til første og anden Examen, forbereder for en
talrig Mængde særskilte Studier. Dette er som bekjændt ogsaa
Hovedhensigten med de polytechniske Instituter: Privatværkstæder
kunde ret vel træde i Stedet for de Special-Skoler som paa nogle
Steder ere satte i Forbindelse med samme Instituter. Værkstederne
vilde selv vinde ved de grundigen forberedede Elever, og den saa
længe desiderede Forædling af vore Kunstnere vilde vist snart
vise sig.
12/2. 1825. W.ZEISE«2
1 Arkiv. S. f. N. U. 1825. 3 1. c.