ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE CXI en slig Underviisning, saa holder jeg den for langt nyttigere, end de Forelæsninger, man lader holde i Jylland og Fyen, hvilke jeg er fuldkommen overbeviist (uden Hensyn til D’Herr. Køster og Saxtorph) ere uhensigtsmæssige, da den Glasse af Mennesker, den egentligen producerende, for hvilke de dog ere bestemte, paa denne Maade ikke bringes videre. Lad solide Practici i Provindserne tale, og de skulle sande mine Ord, nedskrevne efter Overlæg med Mænd (udenfor Selskabet) navnkundige som videnskabelige Kunstnere, og agtbare for udbredt indbringende Virksomhed. 1825 Dec. 2. COLLIN«1 Prof. Zeise er ogsaa velvillig stemt overfor Andragendet, men griber tillige Lejligheden til at hævde Nytten af et almindeligt na- turvidenskabeligt Grundlag for en teknisk Uddannelse; han skriver: »Jeg kan ei troe andet end at Selskabet vilde stifte særdeles megen Nytte ved (overeenstemmende, som mig synes, med det Forslag som Hr. Etatsraad Collin gjorde i et af Selskabets tidligere Møder) at drage ret megen Omsorg for at nogle Udvalgte i en pas- sende Alder og med behørige Forkunskaber bleve sat i Stand til at nyde en Opdragelse, omtrent af den Beskaffenhed, som gives i de nu paa mange Steder i Udlandet oprettede polytechniske Instituter. Naar da Hr. Albeck, som det kan formodes, besidder den behørige Kunstfærdighed, kunde han maaske være til megen Nytte ved en saadan Undervisning. Angaaende hin anpriste polytechniske Dannelse behage man vel at bemærke, at derved ei forstaaes en som skulde have til Hen- sigt, at frembringe, om jeg saa maa sige, perfecte Tusindkunstnere, men en Dannelse som forbereder for en talrig Mængde Kunster, omtrent som de saakaldte Humaniora, eller det der ved Universi- tetet hos os fordres til første og anden Examen, forbereder for en talrig Mængde særskilte Studier. Dette er som bekjændt ogsaa Hovedhensigten med de polytechniske Instituter: Privatværkstæder kunde ret vel træde i Stedet for de Special-Skoler som paa nogle Steder ere satte i Forbindelse med samme Instituter. Værkstederne vilde selv vinde ved de grundigen forberedede Elever, og den saa længe desiderede Forædling af vore Kunstnere vilde vist snart vise sig. 12/2. 1825. W.ZEISE«2 1 Arkiv. S. f. N. U. 1825. 3 1. c.