H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
K MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
Ørsted tager Diskussionen saa ivrigt, at man mærkei den prin-
cipielle Betydning, han tillægger den, og man forstaar, at Collin
har givet Udtryk for en ret dybtgaaende Modstand mod Ørsteds
Planer, som denne imidlertid veltalende tilbageviser.
»I Herr Etatsraad Collins medfølgende Note har han fremsat en
Paastand, mod hvilken jeg finder det nødvendigt, ifølge min Over-
beviisning, at gjøre Indsigelse. Etatsraaden paastaaer nemlig, at
Forelæsningerne i Provincialstæderne ere uhensigtsmæssige. Denne
Sag fortjener saa meget mere nøiagtigt at undersøges, som Selska-
bets Navn allerede har bestemt det til Naturlærens Udbredelse, og
det allerede i Planen var lovet at lade give en Undervisning, som
den nu foranstaltede. Jeg nægter ikke at Selskabet kan forbedre
sine Indretninger, ja endog forandre sin Grundplan; men førend
det sidste skeer, maa den strængeste Drøftelse gaae forud; og jeg
troer at til denne Drøftelse hører ogsaa nogle Aars Erfaring. Mod
Forelæsningernes Nytte anfører Herr Etrd. Collin vel, at mange
solide Practici, og videnskabeligt dannede Kunstnere have erklæret
sig derimod. Dette Slags Vidnesbyrd synes ved første Øjekast at
have en stor Vægt; men ved de Samtaler, jeg har haft med Mange
iblandt dem, har jeg tabt al min 1 illid til detle Slags Domme. De
anføre mig Exempler paa Mange, som videnskabelige Kundskaber
enten ikke have været forstaaelige eller ikke nyttige; ja endog
skadelige. Jeg har maaske flere saadanne Exempler end nogen
enkelt Mand ellers; men jeg har ogsaa Erfaringer paa Folk af yderst
ringe Forkundskaber, som virkeligen have havt Gavn af slige Fore-
læsninger. Jeg har derfor fundet, at Kunstnere og andre Practikere
i høi Grad forledes til en skjæv Dom, ved den Bemærkning, at Vi-
denskab allene slet ikke kan danne Practikeren, men at af to Til-
fælde enhver Practiker hellere maa mangle Videnskab end Fær-
dighed. Det er utroligt, hvor meget denne overmaade rigtige
Bemærkning misbruges til at nedsætte Practikernes Dom om Vi-
denskabernes Indflydelse, saa at de ved enhvei Anledning kun paa
en høfligere Maade, gjentage den berømte Jordomseiler Cooks
Udsagn, at for ham maatte gjerne Fanden tage alle Viden-
skaber. Dog havde hans egen Reise, og saa mange andre viist hvad
Videnskaben formaaer. Jeg vover at paastaa at de gode Practikere
i enkelte Fag, ligesom alle Slags Virtuoser (i Ordets gode Betydning
om de slette er det ei værd at tale) have en altfor indskrænket