ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
K MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND Ørsted tager Diskussionen saa ivrigt, at man mærkei den prin- cipielle Betydning, han tillægger den, og man forstaar, at Collin har givet Udtryk for en ret dybtgaaende Modstand mod Ørsteds Planer, som denne imidlertid veltalende tilbageviser. »I Herr Etatsraad Collins medfølgende Note har han fremsat en Paastand, mod hvilken jeg finder det nødvendigt, ifølge min Over- beviisning, at gjøre Indsigelse. Etatsraaden paastaaer nemlig, at Forelæsningerne i Provincialstæderne ere uhensigtsmæssige. Denne Sag fortjener saa meget mere nøiagtigt at undersøges, som Selska- bets Navn allerede har bestemt det til Naturlærens Udbredelse, og det allerede i Planen var lovet at lade give en Undervisning, som den nu foranstaltede. Jeg nægter ikke at Selskabet kan forbedre sine Indretninger, ja endog forandre sin Grundplan; men førend det sidste skeer, maa den strængeste Drøftelse gaae forud; og jeg troer at til denne Drøftelse hører ogsaa nogle Aars Erfaring. Mod Forelæsningernes Nytte anfører Herr Etrd. Collin vel, at mange solide Practici, og videnskabeligt dannede Kunstnere have erklæret sig derimod. Dette Slags Vidnesbyrd synes ved første Øjekast at have en stor Vægt; men ved de Samtaler, jeg har haft med Mange iblandt dem, har jeg tabt al min 1 illid til detle Slags Domme. De anføre mig Exempler paa Mange, som videnskabelige Kundskaber enten ikke have været forstaaelige eller ikke nyttige; ja endog skadelige. Jeg har maaske flere saadanne Exempler end nogen enkelt Mand ellers; men jeg har ogsaa Erfaringer paa Folk af yderst ringe Forkundskaber, som virkeligen have havt Gavn af slige Fore- læsninger. Jeg har derfor fundet, at Kunstnere og andre Practikere i høi Grad forledes til en skjæv Dom, ved den Bemærkning, at Vi- denskab allene slet ikke kan danne Practikeren, men at af to Til- fælde enhver Practiker hellere maa mangle Videnskab end Fær- dighed. Det er utroligt, hvor meget denne overmaade rigtige Bemærkning misbruges til at nedsætte Practikernes Dom om Vi- denskabernes Indflydelse, saa at de ved enhvei Anledning kun paa en høfligere Maade, gjentage den berømte Jordomseiler Cooks Udsagn, at for ham maatte gjerne Fanden tage alle Viden- skaber. Dog havde hans egen Reise, og saa mange andre viist hvad Videnskaben formaaer. Jeg vover at paastaa at de gode Practikere i enkelte Fag, ligesom alle Slags Virtuoser (i Ordets gode Betydning om de slette er det ei værd at tale) have en altfor indskrænket