H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE CXIII Synskreds, for at dømme om det Spørgsmaal, hvorom her handles; thi just det at deres Opmærksomhed fængsles saa stærkt til visse Gjenstande hindrer dem fra at see vidre. Man gjør atter Viden- skabsmændene den Bebreidelse, at de altfor meget ere vante til at see Tingene i deres almindeligste Omrids; og jeg er saa overbeviist om at man heri har Ret, at jeg i Alt hvad der angaaer det Anven- delige bærer den største Agtelse for Practikernes Dom, og gjerne deri følger deres Veiledning. Jeg ønskede derimod at Practikerne ikke alt for overilet vilde afsige Fordømmelsesdommen over et Foretagende, hvis Frugter ikke saa strax kunne sees. Man forlange ikke at en Haandværker skal gaa lige hjem fra Forelæsningerne og forbedre sin Dont; men man betænke at et eneste Frøkorn af stor og omfattende Tanke har en Indflydelse paa hele Menneskets Tæn- kemaade. Jeg er overbeviist om, at Mange, som efter at have hørt Forelæsninger ikke vide at gjøre nogen sammenhængende Rede for hvad de have hørt, dog ved enkelte Sætninger de have hørt fremsætte, ved et og andet Experiment de have seet, ere blevne vakte til mere Eftertanke. Den saaledes vakte Tænksomhed virker ofte ved Anledninger som Videnskabsmanden ikke havde forudseet. Man siger at ikkun faa Haandværkere i Provincialstæderne høre Forelæsningerne, og at de fleste Tilhørere der ere Embedsmænd, Kjøbmænd og andre Folk af de høiere dasser. Vi ville antage dette; men som Indvending kan det ikke saa lige gjelde. Have ikke mange oplyste Folk en eller anden Næringsbedrift at sysle med? Kunne ikke mange Ting i Hverdagslivet sættes paa en bedre Fod ved Videnskaben? Skulde ikke Naturkundskabers Udbredelse blandt de mere dannede Stænder selv virke leilighedsviis ned paa de mindre dannede? Jeg føler mig overbeviist om, at om man end ikke udbredte Naturlæren uden blandt de dannede Stænder, var derved allerede meget Gavn udrettet for Staten; dog kan jeg paa ingen Maade tilstaae at Nytten indskrænker sig hertil, som jeg allerede har bemærket. Selskabets Foranstaltning, at lade holde Forelæsninger i Provincialstæderne vil endnu ved andre Indret- ninger lade sig gjøre mere frugtbringende. Køster har lovet at ar- beide paa at gjenoplive en Søndagsskole i Randers, hvor han i Vinter holder Forelæsninger. Lykkes det at skaffe Eleverne i en saadan Skole nogle faa elementære Kundskaber i Geometrie og Mechanik, saa vil derved meget være forberedet for Fremtiden. Køster er ikke ubekjendt med den Methode jeg herved vilde tilraade, o