H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND Prisen for Besvarelsen af Universitetets æstetiske Prisopgave,1 1798 for en medicinsk2 og i 1799 fik han Doktorgraden for en filosofisk Afhandling.3 Disse tre Afhandlinger kom offentlig frem, og tillige betraadte han i 1798 den naturvidenskabelige Forfatterbane med nogle »Kemiske Breve«,4 hvor han fremsætter den karakteristiske Ytring, at det er ham en Fornøjelse at meddele Videnskabens Re- sultater til andre. Det var da naturligt at søge Lejlighed til at til- fredsstille denne Trang gennem Opnaaelsen af en Universitets- ansættelse, og allerede i Aaret 1800 ser man, at han bestræber sig for at faa en saadan. Endnu tidligere maa han have holdt Fore- læsninger over Naturfilosofien, thi han skriver i Juli 1800 til Man- they, at en Forelæsning i dette Fag kun koster ham et Par Timers Forberedelse. Til Aaret 1800 havde de to Brødre Ørsted levet i fuldstændigt økonomisk Fællesskab; de havde Bolig paa »Elersens« Kollegium, spiste frit til Middag hos en Faster og var ikke rige paa Penge; det gjaldt da om at komme i en Stilling, der kunde bringe nogle af disse, men Vejen til en fast Indtægt ved Universitetet blev baade lang og trang. Hvor ringe Udsigter, der paa dette Tidspunkt var for en ung Mand, som dyrkede Naturvidenskaberne, giver H. C. Ørsted selv Oplysning om i en Skrivelse af 1813 til Regeringen: »De experi- mentale Videnskabers Skiæbne i Danmark har indtil de senere Tider ikke været saa gunstig, uagtet der ikke er giort Lidet for den saakaldte Naturhistorie .... Chemien fik først langt sildigere et La- boratorium ved Universitetet, og dette saa lidet og saa slet forsynet med Apparater, at det ikke kunde ansees for at være et saa rigt Universitet blot nogenlunde værdigt. Physiken blev ikke bedre understøttet. Denne Videnskab havde vel siden høisalig Kong Christian den Tredies Dage, indtil Christian den Siette, en egen Lærestol, men da man under denne Regiering vilde forbedre Uni- versitetet, blev denne Lærestol nedlagt og en ny theologisk oprettet. Siden den Tid blev Physiken henlagt til en af de medicinske eller mathematiske Professorater, og paa Chemien blev neppe tænkt. Kratzenstein havde derfor heller ikke sin Løn ved Universitetet som nars pläger det vanligen hända, åtminstone med de flesta, att något sitter quar af apothekaren hela lifvet igenom. Visst ej något at klandra, men som ända altid sticker af.« Hardings Udgave af H. C. Ørsteds Brevvexling med Videnskabsmænd (= Hardings Saml.). 1>Minerva< 1794. 2 Udg. I.Bd. S. 3. » Udg. I. Bd. S. 79. 4 Udg. III. Bd. S. 3.