H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

UDDANNELSE OG FORBEREDELSE XIII Professor i Physiken, men som Professor i Medicinen. Becher1 blev kun Professor i Chemien, fordi han vilde paatage sig at læse uden Løn og uden Fordring paa en Universitets-Lærers Rettigheder. Ved saa ringe Udsigter var det da naturligt nok, at jeg blandt alle mine Samtidige var den Eneste, som udelukkende studerede Phy- sik og Chemi.«2 I Aaret 1800 fik Ørsted en midlertidig Ansættelse som Bestyrer af Løveapoteket, mens dets Ejer, Professor Manthey, der var Ør- steds Lærer, Ven og Beskytter, var udenlands. I denne Periode be- gyndte netop hans Kamp for at faa en Universitetsansættelse; man kan følge hans Bestræbelser i hans Breve til Manthey, og man ser der Antydninger af hans Forhold til Mænd, som senere bliver af Betydning for ham, og som lægger en Del Sten paa hans Vej opad i Samfundet: Hertugen af Augustenborg, Bugge og Moldenhawer. I Juli 1800 blev der en Plads ledig i del medicinske Fakultet ved Professor Aasheims Død; denne havde holdt Forelæsninger over Fysik, og Ørsted søgte nu om at faa overdraget den Del af hans Professorat, der angik Fysiken, men havde just ikke meget Haab om at faa det. Hertugen af Augustenborg var Universitetets mæg- tige Patron, og han var ikke gunstigt stemt mod Brødrene Ørsted, fordi de var ivrige Tilhængere af Kant og Fichte; der gik tilmed Rygter om, at Astronomiprofessoren Bugge ønskede at overtage Forelæsningerne i Fysik, mens andre mente, al man vilde kalde Pfaff ind fra Kiel. »Naturligviis er alt det, som endnu kan siges herom, kun blotte Rygter. Jeg vover derfor at gaa ud til Hertugen, for at see, hvor unaadig han vil modtage mig. Saxtorph paa Blaa- gaard søger ligeledes derom; maaske kommer det til Prøvefore- læsninger.«3 Han henvendte sig til flere formaaende Mænd om Støtte: »Jeg har, som De formodede, talt med Professor Munter i Anledning af det physiske Professorat; men jeg veed ikke, om der vil være meget at haabe af ham. Han troer, af vort Universitet vilde erhverve sig den Glands, det saa meget savner, ved at erholde berømte Lærere udenlands fra. Heri maa jeg tilstaae, at jeg er meget uenig med ham; thi deels er det ikke at haabe, at en berømt Mand, der rimeligviis vil være aldeles ubekjendt med Landets Sprog og Universitetets Indretninger, i de første Aaringer vil være i Stand 1 0: Becker. 2 Udg. III. Bd. S. 193. 8 H. C. Ø. til Manthey 12/7 1800. Mathilde Ørsted: Breve fra og til Hans Christian Ørsted (— M. Ø.). I Bd. S. 2. Kbhvn. 1870.