H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XIV
K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
til at udrette noget for Universitetet, og desuden kan dette Institut
jo ikke have nogen Ære af, at det ikke har kunnet opdrage en
duelig Lærer i sit eget Skjød. Abildgaard er i Norge for nærværende
Tid, hvorfor jeg ikke kan have den virksomme Understøttelse af
ham, som hvis han var hjemme. Jeg har talt med Moldenhawer og
fandt ham saa aldeles paa mit Parti, som jeg ikke havde haabet.
Han gav mig det Raad at indgive to Ansøgninger, een om den
physiske Professur, især om dens chemiske Deel, den anden
om en pharmaceutisk, som han formodede skulde vorde op-
rettet. Blandt flere Motiver for dette Raad anførte han ogsaa, at
Bugge havde tilbudet sig ad interim at læse over den mathematiske
Deel af Physiken, og at man vel havde sagt, at det skulde tilbydes
Abildgaard at læse over den chemiske, men at det deels endnu var
uvist, om det blev ham tilbudet, deels om han vilde tage imod det.«1
Ørsted skrev til Abildgaard om Sagen. Denne var i Norge og svarede
strax: »Betræffende Aasheims physiske Embede, da har jeg allerede
skrevet til et Par af mine Venner, at naar det blev besat med nogen
Anden end Doctor Ørsted, saa blev det ikke vel besat, og af denne
Formening er jeg endnu og bliver fremdeles. Desuden har jeg saa
fuldkommen Foragt for det prostituerte medicinske Facultet, qva
videnskabelig Ting, at det aldrig kunde falde mig ind at amalgamere
mig dermed lidet eller meget.«2 Han raader Ørsted til at søge Hauchs
Hjælp og d. 28/10 skriver Ørsted til Mantheg: »Min Befordring skal,
efter Moldenhamers Sigende, være mig vis.«3 Et Resultat, men
ganske vist ikke et pekuniært fordelagtigt, opnaaede Ørsted af sin
Kampagne: i Novbr. 1800 blev han Adjunkt ved Universitetet uden
Gage. Hertugen meddelte ham personlig, at han var »forestillet til
at blive Adjunkt«. »Hertugen synes nu at være mindre indtaget
imod mig end før og sagde mig, at han haabede af mine Talenter,
at det ikke skulde vare længe, inden jeg kom videre.«4
Han er fuld af Planer til Forelæsninger: »Jeg er nu forpligtet
til at holde et collegium publicum, og hertil agter jeg at vælge de
chemiske Præparater, som anvendes hos os i Medicinen. Jeg haaber,
at dette kun skal koste mig liden Forberedelse, da jeg ikke kan være
forpligtet til at gjøre Experimenter derved, saasom det hverken be-
1II. C. Ø. til Manthey 12/s 1800. M. Ø. I. Bd. S. 4.
2 Ab. til Ø. 22/8 1800. M. Ø. I. Bd. S. 5—6.
8 Ø. til Manthey 28/10 1800. M. Ø. I. Bd. S. 7.
4 Ø. til M. 11/11 1800. M. Ø. I. Bd. S. 8.