ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
XIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND til at udrette noget for Universitetet, og desuden kan dette Institut jo ikke have nogen Ære af, at det ikke har kunnet opdrage en duelig Lærer i sit eget Skjød. Abildgaard er i Norge for nærværende Tid, hvorfor jeg ikke kan have den virksomme Understøttelse af ham, som hvis han var hjemme. Jeg har talt med Moldenhawer og fandt ham saa aldeles paa mit Parti, som jeg ikke havde haabet. Han gav mig det Raad at indgive to Ansøgninger, een om den physiske Professur, især om dens chemiske Deel, den anden om en pharmaceutisk, som han formodede skulde vorde op- rettet. Blandt flere Motiver for dette Raad anførte han ogsaa, at Bugge havde tilbudet sig ad interim at læse over den mathematiske Deel af Physiken, og at man vel havde sagt, at det skulde tilbydes Abildgaard at læse over den chemiske, men at det deels endnu var uvist, om det blev ham tilbudet, deels om han vilde tage imod det.«1 Ørsted skrev til Abildgaard om Sagen. Denne var i Norge og svarede strax: »Betræffende Aasheims physiske Embede, da har jeg allerede skrevet til et Par af mine Venner, at naar det blev besat med nogen Anden end Doctor Ørsted, saa blev det ikke vel besat, og af denne Formening er jeg endnu og bliver fremdeles. Desuden har jeg saa fuldkommen Foragt for det prostituerte medicinske Facultet, qva videnskabelig Ting, at det aldrig kunde falde mig ind at amalgamere mig dermed lidet eller meget.«2 Han raader Ørsted til at søge Hauchs Hjælp og d. 28/10 skriver Ørsted til Mantheg: »Min Befordring skal, efter Moldenhamers Sigende, være mig vis.«3 Et Resultat, men ganske vist ikke et pekuniært fordelagtigt, opnaaede Ørsted af sin Kampagne: i Novbr. 1800 blev han Adjunkt ved Universitetet uden Gage. Hertugen meddelte ham personlig, at han var »forestillet til at blive Adjunkt«. »Hertugen synes nu at være mindre indtaget imod mig end før og sagde mig, at han haabede af mine Talenter, at det ikke skulde vare længe, inden jeg kom videre.«4 Han er fuld af Planer til Forelæsninger: »Jeg er nu forpligtet til at holde et collegium publicum, og hertil agter jeg at vælge de chemiske Præparater, som anvendes hos os i Medicinen. Jeg haaber, at dette kun skal koste mig liden Forberedelse, da jeg ikke kan være forpligtet til at gjøre Experimenter derved, saasom det hverken be- 1II. C. Ø. til Manthey 12/s 1800. M. Ø. I. Bd. S. 4. 2 Ab. til Ø. 22/8 1800. M. Ø. I. Bd. S. 5—6. 8 Ø. til Manthey 28/10 1800. M. Ø. I. Bd. S. 7. 4 Ø. til M. 11/11 1800. M. Ø. I. Bd. S. 8.