H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDDANNELSE OG FORBEREDELSE
XV
tales mig af Regjeringen, som ingen Løn giver mig, eller af Til-
hørerne. Denne Forelæsning skal desuden kun holdes to Timer
om Ugen. Endnu kunde jeg ogsaa være tilbøielig til at holde et
collegium privatissim. hver Søndag for Pharmaceuter. Hertil vilde
jeg vælge udvalgte Stykker af Pharmacien, der enten kunde oplyses
ved nye Opdagelser og tjene til at udrydde meget almindelige For-
domme, eller afgjøre, hvilken af flere Tillavningsmaader der var
bedst skikket til at fremstille et eller andet Medikament. I sidste
Hensigt vilde jeg lade to eller flere af Tilhørerne paatage sig hver
sin Præparation i det Laboratorium, hvor vi samledes, og Udfaldet
af disse Forsøg skulde da give mig Anledning til adskillige Oplys-
ninger.«1 Det er interessant at se, at Ørsted strax ved Begyndelsen
af sin Bane som Lærer i Kemi indser de praktiske Øvelsers Betyd-
ning. Manthey skrev og advarede ham mod at tage sig altfor meget
Arbejde paa; Ørsted var jo Bestyrer af Løveapoteket og holdt i Man-
theys Sted en Forelæsning over Kemi paa det kirurgiske Akademi,
der kostede ham »nogen særdeles Umage«; ved Arbejdet dermed
vandt han »uendeligt i Kundskab«, men ikke uden langt større
Anstrengelse end den, han sædvanlig brugte at anvende i Stu-
deringer. Paa dette Arbejdsgrundlag hvilede dog ogsaa de to andre
Forelæsninger, som altsaa relativt ikke vilde forøge hans Arbejde
saa meget, som man skulde vente.
Arbejdet blev dog stort; ikke blot maatte han »rive sig løs fra de
faa Adspredelser«, han hidtil havde haft, men de galvaniske Forsøg,
han havde begyndt paa, gik i Staa. Dog havde han faaet Foden inden
for Universitetsdøren, om end Bugge ved sit Tilbud havde søgt at
spærre ham Vej, og Hertugen kun modstræbende havde ladet det ske;
den sidstes Stemning blev ikke bedre i de følgende Aar, da Ørsteds Pro-
duktion i disse Aar var af væsentlig naturfilosofisk Art, saa at hans
Talenter ikke »skaffede ham videre«, men netop foranledigede, at
han i en Række Aar blev staaende uden Gage. Hans Forelæsninger
fortsattes i Løbet af Vinteren, forøgede — vel sagtens af Hensyn til
Fortjenesten — med et »Privatissimum« for en ung Baron Løven-
skjold, og var omtrent tilendebragte sidst i Marts, da Landet kom
i »krigerisk Forfatning«, og Ørsted med de fleste andre Akademikere
lod sig indskrive i et Korps af studerende, som førte Navn af
Kronprindsens Livkorps. Hensigten er, skriver han, at lære Exer-
citsen, erholde Vaaben og vide, hvorhen han hører »ifald en høj
1 M.Ø. I. Bd. S. 8.