H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXXVI K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND — ti — foruden fysiske Øvelser, men til dette Undervisningsarbejde føjedes dernæst det administrative, som Direktørværdigheden med- førte. Den nye Læreanstalt skulde ledes og støttes baade udadtil og indadtil; udadtil skulde dens Betydning fastslaaes, dens Rettigheder værges, og dens Elevers Tarv varetages. Indadtil skulde alt sættes i Gang, og da dette var sket, skulde Undervisningen kontrolleres, og baade Lærere og Elever støttes under Tilpasningen til det ny og uprøvede. Undervisningen begyndte med 22 Examinander; 10 af disse var Studenter med 2den Examen, 4 var Officerer, 1 var Student, og 7 maatte underkaste sig Adgangsexamen. Alt gik ikke glat i Begyn- delsen; den dygtige v. Schmidlen var svag og døde allerede 1831; Tegneundervisningen var ikke i god Gænge under Hetsch’ Ledelse, og Ursin magtede ikke Undervisningen i Maskinlære. Af de 5 Kan- didater, der indstillede sig til Examen i 1832, fik de 3 »Maadelig«, de 2 »Slet« i hans Fag. Efter at der var ført Klage over ham fra Elevernes Side, søgte han sin Afsked. Det viste sig desuden snart, at Læseplanen vanskeligt kunde gennemføres; Tiden var altfor knapt beregnet, og der maatte ud- arbejdes et nyt Reglement, hvorefter Kursuset forlængedes til 21/2 Aar, og der indførtes Undervisningstvang, da Arbejdet fra Elevernes Side ikke havde været tilfredsstillende. Direktøren tog sig personligt af alle Vanskeligheder; Arkivsagerne fra disse Aar bærer Vidnesbyrd derom, idet Udkast til de forskel- ligste Skrivelser er skrevne med hans Haand. Han tog sig af Ele- verne baade kollektivt og enkeltvis; han søgte f. Ex. at skaffe dem Lettelser i Militærtjenesten og Rettigheder overfor Laugene, og han tog sig af de enkeltes Forberedelse og Opførsel; det bemærkes saa- ledes i en Anbefaling fra ham for en ung Mand, der ønskede at stedes til Adgangsexamen før det fyldte 18de Aar, at i den Tid, An- søgeren var Værkstedselev, kom denne hver Søndag til ham for at prøves i sine fortsatte Skolestudier ! Et morsomt Exempel paa hans Detailkundskab om de enkelte Elever ser man i følgende Udkast til et Brev, og især i den Bemærk- ning, han til Oplysning for Renskriveren har knyttet til det. (Den i Bemærkningen omtalte Sætning er her kursiveret). 25/1 (1836): »Et saadant Brev sendes til Gapt. Tuxen og et lig- nende til Falkenskjold., men af det sidste udelades det med Rødt understregne. Ø«.