ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXLI Prøve for saa vidt den er fornøden; men dette er ikke Tilfældet med Civilingenieuren, som aldrig kunde komme til Ende med sit Fag dersom lian skulde lære selv at gjøre alle de Haandarbeider, som han skal benytte og lede, og som virkelig ikke behøver anden Haandfærdighed end den der indbefattes med i Tegnekunsten, hvori han er prøvet«.1 Til Trods for alle Skrivelser bestemtes det dog, at Kabell skulde aflægge en Prøve, hvis Art og Omfang skulde bestemmes af to Med- lemmer af Kunstakademiet og en Repræsentant for Læreanstalten. Fra dennes Side blev der forresten foretaget Skridt i Retning af at supplere Polyteknikernes Uddannelse med et Kursus i Rygnings- konstruktioner for derved at lette deres Adgang til Arbejde som Civilingeniører. I Januar 1836 forelagde Ørsted Bestyrelsen en ud- førlig og klar Indstilling til Universitetsdirektionen om denne Sag; den til Kursuset fornødne Udgift havde hidtil afholdt Bestyrelsen fra at stille Forslag om dets Oprettelse, men nu havde det vist sig, at der kunde skaffes 200 Rdr. hvert andet Aar fra Læreanstaltens Extrafond, og for denne Sum vilde »en duelig Mand«, Bygnings- inspektør Friis, hvert andet Aar afholde et Kursus i den omtalte Disciplin. Polyteknisk Kandidat Wilkens, Professor i Teknologi ved Lære- anstalten, søgte i 1835 om Tilladelse til at anlægge en Klipsøm- fabrik; Ansøgningen støttedes kraftigt af Bestyrelsen. For at kunne drive Fabriken maatte Lederen have Tilladelse til at bruge Smede- svende; til Sømmenes Indpakning skulde der bruges Trækasser, som maatte forfærdiges af Tømmersvende, og i den Anledning blev Kunstakademiet spurgt om Sagen. Som Betingelse for Tilladelsen blev det da foreslaaet, at Wilkens skulde aflægge Prøve paa Haand- færdighed i Smedning samt — i Anledning af Sømkasserne — paa Haandfærdighed i Tømring og paa Dygtighed i Arkitektur! Efter dette Forslags Modtagelse afslog Kancelliet at bevillige Ansøgningen. Ikke bedre gik det Wilkens i 1838, da han søgte om Bevilling til at drive en Fabrik for kurante Drejerarbejder, hvoraf mange forskellige Slags indførtes fra Udlandet;2 Wilkens havde Lærebrev som Kunstdrejersvend; da Oldermanden for Trædrejerlauget blev spurgt og erklærede, at Fabriken vilde blive »til Skade for en Del næringsdrivende Borgere«, blev Ansøgningen afslaaet. Der opstod et Haab om Bedring af disse Forhold, da der ved 1 P. L. A. 1836. Nr. 17. 2 Steen; P. L. H. S. 24.