ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
CXL K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND bagning: »Dersom de ikke almindeligt benyttes, ligger det kun i Laugsindretningerne, som gør det unødvendigt for Producenterne at rette sig efter Forbrugerne, og overalt bidrage paa mere end een Maade til at holde sine Medlemmer i en Raaheds og Uvidenheds- tilstand«.1 En anden Gang gør han opmærksom paa, hvilke Petitesser Laugsrettighederne angaar. Oldermanden for Isenkræmmerlauget har klaget til Københavns Politiret over, at en Broderihandler sælger Perler af Glas, mens Sælgeren siger, at han har Lov at sælge dem, da de er af Flus. Ørsted skriver, at der kun er en Gradsforskel mellem Glas og Flus; Professor Dyssel er af Lavet blevet spurgt, om Perlerne er af Glas, og har svaret ja; havde man spurgt ham, om de var af Flus, maatte han ogsaa have svaret ja!2 Efterhaanden som de første Kandidater blev færdige fra Lære- anstalten og skulde søge Erhverv, begyndte Kampen mod Laugene for at hævde Polyteknikernes Rettigheder. Nogle Exempler vil give Oplysning herom og vise Ørsteds Deltagelse i Kampen, idet alle Skrivelser og Betænkninger, hvormed Bestyrelsen søgte at støtte Polyteknikerne, er forfattede af ham. I 1835 søgte polyteknisk Kandidat Kabett om at erholde Privi- legium som Civilingeniør med Ret til at holde Svende til Bygnings- arbejde og ved dem at opføre Bygninger for tekniske og industrielle Øjemed. Under Sagens videre Udvikling støtter Bestyrelsen An- dragendet med lange Erklæringer, skrevne af Ørsted. En af dem hævder Urimeligheden af at forlange Haandværksprøver af An- søgeren og diskuterer Meningen af Septemberresolutionen. »Efter en blot bogstavelig Fortolkning tilstaae vi gjærne at den allerhøieste Resolution af 1ste Septbr. 1830 ikke kan paaberaabes til hans For- del, da han ikke søger om Borgerskab henhørende under noget Laug; men ifølge samme Resolutions Aand, som aabenbart gaaer ud paa at opmuntre Polytechnikerne til industrielle Foretagender, synes det os, at en Polytechniker, der fremtræder som den Første i en Næringsvei, hvis Nytte for selve Industrien er saa indlysende, maatte kunne vente enhver Begunstigelse. Men selv om den aller- høieste Resolution ikke var, vilde hans Ansøgning have en vigtig Grund, hans Foretagendes Nytte for Industrien. I intet Tilfælde troe vi, at titnævnte Resolution kan saaledes anvendes paa ham at han skulde gjøre Haandværksprøve; thi den fordrer kun saadan 1 P. L. A. 1836. No. 43. 2 P. L. A. 1837. No. 62.