H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CXL K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
bagning: »Dersom de ikke almindeligt benyttes, ligger det kun i
Laugsindretningerne, som gør det unødvendigt for Producenterne
at rette sig efter Forbrugerne, og overalt bidrage paa mere end een
Maade til at holde sine Medlemmer i en Raaheds og Uvidenheds-
tilstand«.1
En anden Gang gør han opmærksom paa, hvilke Petitesser
Laugsrettighederne angaar. Oldermanden for Isenkræmmerlauget
har klaget til Københavns Politiret over, at en Broderihandler
sælger Perler af Glas, mens Sælgeren siger, at han har Lov at
sælge dem, da de er af Flus. Ørsted skriver, at der kun er en
Gradsforskel mellem Glas og Flus; Professor Dyssel er af Lavet
blevet spurgt, om Perlerne er af Glas, og har svaret ja; havde man
spurgt ham, om de var af Flus, maatte han ogsaa have svaret ja!2
Efterhaanden som de første Kandidater blev færdige fra Lære-
anstalten og skulde søge Erhverv, begyndte Kampen mod Laugene
for at hævde Polyteknikernes Rettigheder. Nogle Exempler vil
give Oplysning herom og vise Ørsteds Deltagelse i Kampen, idet
alle Skrivelser og Betænkninger, hvormed Bestyrelsen søgte at
støtte Polyteknikerne, er forfattede af ham.
I 1835 søgte polyteknisk Kandidat Kabett om at erholde Privi-
legium som Civilingeniør med Ret til at holde Svende til Bygnings-
arbejde og ved dem at opføre Bygninger for tekniske og industrielle
Øjemed. Under Sagens videre Udvikling støtter Bestyrelsen An-
dragendet med lange Erklæringer, skrevne af Ørsted. En af dem
hævder Urimeligheden af at forlange Haandværksprøver af An-
søgeren og diskuterer Meningen af Septemberresolutionen. »Efter
en blot bogstavelig Fortolkning tilstaae vi gjærne at den allerhøieste
Resolution af 1ste Septbr. 1830 ikke kan paaberaabes til hans For-
del, da han ikke søger om Borgerskab henhørende under noget
Laug; men ifølge samme Resolutions Aand, som aabenbart gaaer
ud paa at opmuntre Polytechnikerne til industrielle Foretagender,
synes det os, at en Polytechniker, der fremtræder som den Første
i en Næringsvei, hvis Nytte for selve Industrien er saa indlysende,
maatte kunne vente enhver Begunstigelse. Men selv om den aller-
høieste Resolution ikke var, vilde hans Ansøgning have en vigtig
Grund, hans Foretagendes Nytte for Industrien. I intet Tilfælde
troe vi, at titnævnte Resolution kan saaledes anvendes paa ham at
han skulde gjøre Haandværksprøve; thi den fordrer kun saadan
1 P. L. A. 1836. No. 43. 2 P. L. A. 1837. No. 62.