H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXXXIX ——■——■— I ——.» ____________________________VXXXX1X var Slutningsresultatet blevet to kgl. Resolutioner, en af 1835 om Længdemaalet, og en af 1839 om Vægtenheden; i den sidste be- stemtes det, at Justernormalerne for de forskellige Vægtlodder skulde fremstilles i Læreanstaltens Værksteder. Først i 1852 lyk- kedes det — trods mange Paamindelser — Værkstedernes Leder »Mechanicus og Ridder« Poulsen at faa disse Normaler færdige. I Aarenes Løb angiver han mange forskellige Grunde til Forsin- kelsen; den almindeligst tilbagevendende er dog »Opfylling af andet Arbejde og Mangel paa Plads«; Mangel paa Penge sinker ogsaa, da Værkstederne ingen Driftskapital har. Under saadanne Forhold er det forstaaeligt, at Tilladelsen til Salg af Værkstedernes Frembringelser blev uden større Retydning. Hvorvidt det kemiske Laboratoriums Ret til Salg af sine Præ- parater har haft nogen praktisk Betydning, er det vanskeligere at afgøre. Den benyttedes kort efter, at Tilladelsen var givet, idet Laboratoriet under den herskende Koleraepidemi i 1831 solgte Chlorkalk til Apotekerne til 21/2 Mark Pundet.1 I 1833 leveredes der paa Kancelliets Opfordring af samme Vare for 148 Rdr., da man frygtede et nyt Udbrud af Sygdommen. I 1831 oversatte og bearbejdede Bestyrelsen forøvrigt en tysk Vejledning angaaende Foranstaltninger mod Kolera, — man ser, hvorledes dens Medlemmer stadig har følt sig forpligtet til sam- fundsnyttig Virksomhed. Tildeling af Retten til at holde Svende i Værkstederne var øjen- synligt ikke velset af Laugene. I 1833 protesterede Oldermanden for Kobbersmedelauget imod, at Læreanstaltens Værksteder havde brugt en Kobbersmedesvend til Hjælp ved Arbejdet paa et Apparat paa en »ny Sundhedsbrøndanstalt«. Ørsted hævdede i sit Udkast til Svaret herpaa, at Læreanstalten juridisk set var i sin gode Ret, og at den ikke havde skadet Lauget ved dette Arbejde, da Bestillingen var gaaet til Udlandet, hvis ikke Værkstedsbestyrer Poulsen havde skaffet sig særlig Kendskab til Apparatets Konstruktion. Zelse skrev under Udkastet: »Det forekommer mig at være saare mildt, men det er maaske klogt«.2 Ørsted var ellers ikke mild i sin Omtale af Laugene og deres Rettigheder. I 1836 blev der indsendt nogle Prøver af Levneds- midler til Bestyrelsen, over hvilke Kongen udbad sig Betænkning. IUdkastet til Svaret skrev Ørsted angaaende Forbedringer i Brød- 1 P. L. A. 1831. No. 30. ’P. L. A. 1833. No. 17. R*