H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXXXVIII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND færdighed, som i ethvert enkelt Tilfælde maatte anses fornødne, kunne antages at besidde Duelighed, hvilket Næringsbrug kan ud- vides udenfor de Grænser, som ere bestemte ved de nu gjældende Regler for Udøvelsen af de forskjellige Næringsbrug......Til at meddele fornævnte Bevillinger bemyndige Vi Vort Kancelli.«1 Den anden Indrømmelse gjaldt Læreanstaltens Værksteder og Laboratorier, der ved en Resolution af 21^ 1831 fik Ret til at holde Udsalg af de Arbejder og Produkter, som de forfærdigede, samt til at holde de fornødne Haandværkssvende, dog at disse skulde ved- blive at staa i Forbindelse med Laugene. Forud for denne sidste Resolution gik der en Brevvexling2 med Magistraten; denne havde forlangt en Erklæring om Græn- serne for og Beskaffenheden af den Ret, Læreanstalten ønskede, til at afsætte sine Frembringelser. Ørsteds Udkast til Svaret er klart og værdigt. Han fordrer et omfattende Privilegium, men det er ikke Hensigten at benytte det fuldt ud og ikke til Skade for Næ- ringsbrugerne: »Vi haabe derfor, at man vil tage særdeles Hensyn paa, at Privilegiet vil komme i en Bestyrelses Hænder, der selv ingen Profit drager deraf, og som bestaaer af Embedsmænd, der ere ansvarlige for deres Handlinger, og som slet vilde sørge saa- vel for Læreanstaltens, som deres egen sande Ære og Fordeel, om de misbrugte det attraaede Privilegium til at skade den Klasse af Medborgere, som de fremfor alt skulde søge at gavne.«8 Lære- anstalten vil visse Dage om Ugen afhænde Arbejder fra Værk- stederne, Maskinmodeller eller Dele af saadanne; herved vil der ikke paaføres andre nogen Konkurrence, da der kun vil kunne sælges forholdsvis faa Ting, og man maaske vil kunne vente Be- stillinger fra Udlandet. Hele Skrivelsen er præget af en Tro paa Værkstedernes Ydeevne og Betydning, som snart viste sig ikke at svare til Virkeligheden. Man faar et Indtryk af Værkstedernes næsten utrolige Mangel paa Ydedygtighed ved at se, hvorledes det gik, da det i 1839 blev overdraget dem at fremstille nye Juster- normaler for Vægt. Allerede i 1820 havde Ørsted og Schumacher gjort Skridt til at faa nøjagtigere Prototyper for Længdemaal og Vægt, og gennem en Række Faser, som her ikke skal refereres,4 1 Steen: P. L. H. S. 119. 2 P. L. A. 1831. No. 10. 3 P. L. A. 1831. No. 10. 4 Se iøvrigt: Kirstine Meyer: »Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven«. Kbhvn. 1915. Betænkning fra Meterudvalget S. 81—89, hvor der gøres Bede for H. C. Ørsteds Virksomhed paa dette Omraade.