H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

KIV" H. C. ØRSTED OG DEN POL YTEKNISKE LÆREANSTALT CXXXVII hans Død i 1847 holdt Ørsted en Mindetale1 over ham i Videnska- bernes Selskab, fremhævede hans videnskabelige Betydning, men pegede ogsaa paa hans Mangler som Lærer og paa hans sygelige Sind. — I Aarene efter Zeises Død blev Pladsmanglen i Laboratorierne og disses mangelfulde Karakter endnu mere generende, og i det Hele blev Plads- og Lønningsforholdene saa daarlige paa alle Læ- reanstaltens Omraader, at Bestyrelsen indtrængende opfordrede Universitetsdirektionen til at støtte dens Andragende om en Sum en Gang for alle af 50000 Rdr. til Udvidelser og 6000 Rdr. aarligt til Gageforbedringer, men inden Sagen blev ordnet kom Treaars- krigen og Regeringsforandringen. Allerede d. 19de Juni 1848 mod- tog Læreanstaltens Bestyrelse et Brev fra Kultusminister Monrad med Meddelelse om, at han vilde søge Læreanstalten udvidet og Lærergagerne forhøjede; han udbad sig derfor Bestyrelsens Svar paa en Række Spørgsmaal.2 Svarene blev givne tilligemed udfør- lige Forslag til store Udvidelser af Undervisningen, men Sagen kunde ikke gennemføres, og en større Udvidelse af Læreanstalten og dens Undervisning iværksattes først efter Ørsteds Død. Bestyrelsen og særligt Direktøren for Læreanstalten havde en Kamp at føre udadtil for at skaffe dens Elever Rettigheder og Ar- bejdsplads i Samfundet. Denne Opgave var ikke let og viste sig sikkert vanskeligere, end Ørsted fra Begyndelsen af var forberedt paa. »Embedsstillinger, hvor fysiske og matematiske Indsigter var fornødne«, var der ikke mange af, og til dem var »militære In- geniører« Konkurrenter. Man havde tænkt sig, at Mænd, der havde modtaget Læreanstaltens Uddannelse, vilde søge over i le- dende Stillinger i tekniske Virksomheder, men her lagde hele Laugsindretningen Hindring i Vejen, og den maatte der stadigt og uden synderligt Held kæmpes imod. De første Aar af Læreanstaltens Tilværelse bragte et Par til- syneladende Sejre paa dette Punkt. En kongelig Resolution af 1ste Sptbr. 1830 gav Tilladelse til, at Kandidaterne fra den poly- tekniske Læreanstalt »paa derom indgiven Ansøgning kunne er- holde Bevilling til uden at underkaste sig de sædvanlige laugsmæs- sige Prøver, at tage Borgerskab paa det Næringsbrug, hvortil de i bølge de Kundskaber, som de ved den polytekniske Examen have lagt for Dagen, i Forbindelse med de afgivne Prøver paa Haand- 1 Udg. II. Bd. S. 555. 2 P. L. A. 1848. No. 91. R