ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXLIII hed, »thi Sælgeren har ikke selv kunnet udnytte den og har heller ikke formaaet i sine nærmeste Omgivelser at vække Tillid«. Ofte vil der i saadanne Tilfælde vise sig Vanskeligheder ved den prak- tiske Anvendelse. Han udvikler dette nærmere i en Betænkning over et Forslag fra Rentekammeret om at købe Hemmeligheden ved en Fremgangsmaade til at forbedre havareret Korn. »Uagtet det ved første Øiekast kunde synes at være et meget godt Forslag, at Regjeringen skulde ved en betroet Person lade havareret Korn behandle paa Opfinderens Maade, og at Intet skulde betales, naar Middelet ikke fandtes godt, saa har denne Sag dog store Misligheder. Man har altid megen Grund til at frygte for Be- dragerier af slige Hemmelighedskræmmere; men endog naar de ere redelige, ere de ofte selv bedragne. Experimenter ere langt fra ikke altid afgjørende, naar det gjelder om at prøve oekonomiske Forslag; thi om ogsaa Experimentet viser at et Middel udretter det, hvorpaa det egentlige Løfte gaar ud, kan det dog let hende sig at en lille Omstændighed, som man siden ved daglig Erfaring opdager, kan tilintetgøre hele Fordelen« 1.. . Som Exempel anføres for dette Til- fælde den Mulighed, at Kornet maaske ikke bliver brugeligt til Brød eller 01 m. m. Man træffer i Betænkningerne paa mange for Tidsalderen karak- teristiske Ting; den Ærbødighed, hvormed Folk af høj Byrd be- handles, kommer ogsaa undertiden frem. Den ovennævnte Betænk- ning om Oprindelsen til en Del Kul, der drev ind i Bugten mellem Strandmøllen og Vedbæk, var foranlediget af en Meddelelse om denne Kendsgerning fra Prins Ernst af Hessen Philipsthal til Kon- gen. Ørsted og Forchhammer tog ud for at tage Fænomenet i Øje- syn. »Den Durchlauchtige Indberetter behagede selv naadigst at ledsage os paa selve Besigtigelsesstedet, hvorved vor Undersøgelse ikke kunde andet end vinde i Fuldstændighed«.2 Kullene maatte antages at komme fra Strandmøllen. Der findes ogsaa Betænkninger om matematiske Skolebøger, om forskellige Skoleformer og Skolereformer; Ørsteds Interesse for og Forstaaelse af Undervisningsspørgsmaal lægger sig ogsaa her for Dagen. I Udkastet til en Betænkning over et »Haandskrift af et Værk over de første Grunde af geometrisk Tegning« af Major Peter- sen anbefaler han Værket til at bruges i Skolernes lavere Klasser forud for Matematikundervisningen, saaledes at den indtog den 1 P. L. A. 1832. Nr. 30. P. L. A. 1838. Nr. 72. 2