H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
CXLIII
hed, »thi Sælgeren har ikke selv kunnet udnytte den og har heller
ikke formaaet i sine nærmeste Omgivelser at vække Tillid«. Ofte
vil der i saadanne Tilfælde vise sig Vanskeligheder ved den prak-
tiske Anvendelse. Han udvikler dette nærmere i en Betænkning
over et Forslag fra Rentekammeret om at købe Hemmeligheden
ved en Fremgangsmaade til at forbedre havareret Korn.
»Uagtet det ved første Øiekast kunde synes at være et meget
godt Forslag, at Regjeringen skulde ved en betroet Person lade
havareret Korn behandle paa Opfinderens Maade, og at Intet skulde
betales, naar Middelet ikke fandtes godt, saa har denne Sag dog
store Misligheder. Man har altid megen Grund til at frygte for Be-
dragerier af slige Hemmelighedskræmmere; men endog naar de ere
redelige, ere de ofte selv bedragne. Experimenter ere langt fra ikke
altid afgjørende, naar det gjelder om at prøve oekonomiske Forslag;
thi om ogsaa Experimentet viser at et Middel udretter det, hvorpaa
det egentlige Løfte gaar ud, kan det dog let hende sig at en lille
Omstændighed, som man siden ved daglig Erfaring opdager, kan
tilintetgøre hele Fordelen« 1.. . Som Exempel anføres for dette Til-
fælde den Mulighed, at Kornet maaske ikke bliver brugeligt til Brød
eller 01 m. m.
Man træffer i Betænkningerne paa mange for Tidsalderen karak-
teristiske Ting; den Ærbødighed, hvormed Folk af høj Byrd be-
handles, kommer ogsaa undertiden frem. Den ovennævnte Betænk-
ning om Oprindelsen til en Del Kul, der drev ind i Bugten mellem
Strandmøllen og Vedbæk, var foranlediget af en Meddelelse om
denne Kendsgerning fra Prins Ernst af Hessen Philipsthal til Kon-
gen. Ørsted og Forchhammer tog ud for at tage Fænomenet i Øje-
syn. »Den Durchlauchtige Indberetter behagede selv naadigst at
ledsage os paa selve Besigtigelsesstedet, hvorved vor Undersøgelse
ikke kunde andet end vinde i Fuldstændighed«.2 Kullene maatte
antages at komme fra Strandmøllen.
Der findes ogsaa Betænkninger om matematiske Skolebøger, om
forskellige Skoleformer og Skolereformer; Ørsteds Interesse for og
Forstaaelse af Undervisningsspørgsmaal lægger sig ogsaa her for
Dagen. I Udkastet til en Betænkning over et »Haandskrift af et
Værk over de første Grunde af geometrisk Tegning« af Major Peter-
sen anbefaler han Værket til at bruges i Skolernes lavere Klasser
forud for Matematikundervisningen, saaledes at den indtog den
1 P. L. A. 1832. Nr. 30.
P. L. A. 1838. Nr. 72.
2