H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXLIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND Plads, som har været overladt den geometriske Undervisning, »da Erfaring synes at vise, at mange Børn1 ikke ere modnede for det videnskabelige Foredrag af Geometrien, førend de har naaet det 14de Aar. Man synes berettiget til at vente, at Ungdommen efter at have seet saa mange Anvendelser af visse almeenfattelige geome- triske Sandheder baade med mere Fornøielse og med større Let- hed ville lære en Videnskab, der fører dem til dybere Indsigt i Rumforholdenes Natur«.2 Ørsteds Tro paa Mennesker fornægter sig ikke. Betænkningerne er affattede paa Tysk, naar Spørgsmaalene er stillede paa dette Sprog. »Grunden er«, siger Ørsted i et Brev, der ledsager et Udkast til et Svar til det tyske Toldkammer, »at vor Læreanstalt er en Indretning for hele den danske Stat, og, for at hævde denne ærefulde og nyttige Charakter synes det at man bør svare den tydske Regjeringsafdeling paa Tydsk, naar den har til- skrevet os i dette Sprog«.3 Den samme Hensynsfuldhed overfor Monarkiets tysktalende Befolkning lagde sig for Dagen i Bestem- melserne om de to Sprogs Brug ved Adgangsexamen. En Mængde Betænkningssager angaar Eneretsbevillinger og gennem Ørsteds Udkast til Bestyrelsens Svar ser man, hvorledes den senere Patentlovgivning forberedes. Det juridiske Grundlag for Eneretsbevillinger var paa den Tid ganske løst; der kan her henvises til Reskript fra 1761 § 4: »Der- som nogen skulde tilbyde sig at anlægge en nye og her i Landet til- forn ubekjendt Fabrique eller at producere eller forarbeide visse Vare, som man tilforn har ladet komme fra andre Steder, og for saadan Fabrique eller Manufactur søges at faa Monopolium da til- staaes det ikke uden for en vis Tid, e. gr. 10, 15 à 20 Aar, men ikke enten for hans Fabrique eller paa hans Person eller Arvinger«. Efter dette var det altsaa Eneret paa Fabrikation, der kunde søges, og den eneste Regel, der gaves, var for Tidsbegrænsningen, mens Betingelserne for, under hvilke Omstændigheder Bevillinger kunde gives, ganske blev overladt til Administrationens Forgodtbefin- dende. Et Forsøg paa i 1824 at faa en Lov om Monopolbevillinger førte ikke til noget Resultat. Først fra 1835 offentliggøres Bevillingerne. Det er en broget Mangfoldighed af denne Art af Sager, der send- tes Læreanstalten til Betænkning, og en Mængde Undersøgelser 1 Ørsted har forst skrevet: »de fleste Drenge«. 2 P. L. A. 1833. Nr. 3. 3 P. L. A. 1838. Nr. 106.