H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXLV paalagdes derved dens Lærere. I Ørsteds Udkast til Svarene er der visse almene Synspunkter, der stadigt kommer igen. Det ene er: »at det uden Tvivl var rigtigst at tilstaae Enhver Ansøger Eneret paa Det i hans Opfindelse, som er ham eiendommeligt, og at over- lade det til hans egen Lykke og Publicums Omdømme, om Privi- legiet skulde blive ham nyttigt«1 — m. a. O. — man burde ikke give Eneret paa Fabrikation af visse Genstande, men paa Salgs- værdien af det nye i disses Konstruktion. Det andet, der hævdes i Svarene, er Kravet om nøjagtig Redegørelse for den Ting, der søges Eneret paa; er det en Maskine eller anden teknisk Genstand, maa der kræves en nøjagtig Tegning og Beskrivelse af dens Ind- retning. Begge disse Synspunkter er trængte igennem i den endelige Patentlovgivning i 1894.2 Endelig rejser han et Spørgsmaal af Betydning: Hvilket Ansvar paatager Bevillingsmyndighederne sig ved Tildeling af Eneretten? »Dersom man ved at meddele Patent ene vil paase, at ingen Andens Rettigheder derved krænkes, kunde der neppe være nogen Betæn- kelighed i at meddele Ansøgeren den attraaede Eneret; men dersom Patentet tillige skal antyde, at Opfindelsen har noget Værd, kan Bevillingen paa ingen Maade tilraades«.3 Et forsigtigt udtalt Re- sultat af lignende Overvejelser finder man vistnok i følgende Passus i Patentloven: »Udelukkede fra Adgang til Patent er dog: Opfin- delser, der maa antages at være uden væsentlig Betydning...... — Paa endnu et Punkt af dette Omraade viser Ørsted stort Frem- syn; nogle Exempler vil oplyse det. Da Dixon fra Brüssel i 1846 søgte Eneret paa Indførelsen af sin forbedrede elektriske Tele- graf, skrev Ørsted paa Ansøgningen, at han vilde paatage sig Sagen, og i Betænkningen4 fremsatte han den betydningsfulde Betragtning, at en Ansøgning om Eneret af denne Art maatte ses under en anden Synsvinkel end de sædvanlige, da det maatte anses for ønskeligt, »at Anlæget af elektriske Telegrapher enten bliver Regjeringens Sag eller dog kommer til at udgjøre et stort offentligt Foretagende. Man maa uden Tvivl vogte sig for at meddele nogen Eneret, som kunde virke hindrende paa saadanne store Foretagender uden dog at love Landet nogen vigtig Fordeel.« Forøvrigt gjorde han Rede for, at Dixons Forbedringer ikke var af Betydning. 'P. L. A. 1835. No. 6. 2 Se § 1og 5 samt § 11, 12 og 13,i Patentlov No.69. 13/i 1894. 3 P. L. A. 1838. No. 6. 4P. L. A. 1846. No. 33. S