H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXLVI K- MEYER: H. C, ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND Ørsted hævdede det samme Synspunkt, da en Asfaltfabrik i 1847 søgte om 20 Aars Eneret paa Fremstilling af Vandledningsrør med Asfaltovertræk; han svarede, at Opfindelsen ikke var ny, som det var angivet, men var af fransk Oprindelse, og Eneretten maatte altsaa angaa Udnyttelsen, men dette burde fraraades, da man der- ved kunde hindre Anvendelsen til offentlige Formaal.1 I Aarene lige forud for 1850 begyndte der at vise sig tekniske Op- findelser, som i den sidste Halvdel af Aarhundredet skulde udvikle sig til saa stor Fuldkommenhed. Blandt Betænkningssagerne findes saaledes Ansøgninger fra Søren Hjorth om Understøttelse til Frem- stilling af de elektromagnetiske Maskiner, ved hvis Konstruktion han efterhaanden førtes til Opdagelsen af Dynamoprincippet, som han første Gang lod komme offentlig frem i en Maskine, der blev patenteret i England i 1854. Ørsted stillede sig meget velvilligt til Hjorths Ansøgninger; i 1848 indsendte denne en Begæring om en Rejseunderstøttelse, og da Læreanstaltens Bestyrelse blev anmodet om en Udtalelse i denne Anledning, betroede han Ørsted og Forch- hammer Hemmeligheden ved sin Konstruktion af en elektromag- netisk Maskine.2 Ørsted anbefalede at give ham Understøttelsen og siger om det ejendommelige i hans Ide, at »dette er ret sindrigt. Endskjøndt vi ikke finde os overbeviste om, at den vil frembringe udmærkede Virkninger, vilde vi dog ansee det for nyttigt, at en arbeidende Model dertil udførtes.« Aaret efter søgte Hjorth da Eneret i 15 Aar paa »en af ham udtænkt elektromagnetisk Ma- skine«.3 »Opfindelsen vil være vigtig nok til at fortjene en saadan Belønning, hvis den findes brugbar« skriver Ørsted paa Ansøg- ningen. I 1847 søgte en Mand om Eneret paa »forbedret galvanisk Be- lysning«. Ørsted skriver i Betænkningen: »Det er bekjendt nok, at Ingen endnu har tilvejebragt nogen galvanisk Belysningsmaade, som virkelig lod sig anvende enten offentligt eller i det huslige Liv«;4 han mener, at Ansøgeren heller ikke har løst Opgaven, men hvis han har en god Ide, er det rimeligt at give Eneretten, blot den bortfalder, hvis den ikke udnyttes; forøvrigt er Sagen daarligt oplyst. Den første Jernvej i Danmark fra København til Roskilde har ogsaa fremkaldt en Betænkning;5 denne handler om en mulig 1 P. L. A. 1847. No. 24. a P. L. A. 1848. No. 66. 8 P. L. A. 1849. No. 86. * P. L. A. 1847. No. 92. 6 P. L. A. 1848. No. 132.