H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXLVII Lokomotivprøve for Anlæget. Ørsted udtaler sig i den Anledning stærkt for en Centralisation af Ansvar paa saadanne Omraader. Det bør ikke være et Tilsyn fra det offentlige, men den administre- rende Direktør, der skal staa til Ansvar for, at Sagerne er i Orden. Endelig trænger Telegraferingsspørgsmaalet sig frem. I 1849 blev der lale om Anlæget af en Telegraflinie fra København til Als; dette vilde medføre Nødvendigheden af det nye og uprøvede: at nedlægge Søkabler i Bælterne. Stöhrer i Leipzig vilde paatage sig Anlæget, og Direktøren for Jernbanen København—Roskilde, Skram, vilde gærne antages af Regeringen til at udføre Anlæget efter Stöhrers Plan.1 Ørsted fraraadede dette med den Begrundelse, at det var klogere at lægge Ansvaret direkte paa Stöhrer. Denne vilde anlægge Linien med to Ledninger over Store-Bælt for 37000 Rdr. Ørsted fandt det billigt og fraraadede af Hensyn til en mulig Besparelse at lade en Mellemmand udføre Arbejdet. Han tilbød at lade Læreanstalten prøve Stöhrers Kabel for Holdbarhed og Brugbarhed saavel i fersk som i salt Vand. Generalpostdirek- tøren tog imod Tilbudet og bad Læreanstalten om at træde direkte i Forbindelse med Stöhrer og skaffe sig Kablet; den skal faa alle sine Udgifter i denne Anledning dækkede. Da Stöhrer endnu ikke havde afleveret Kablet i Septbr. 1850, tilraadede Ørsted at afvente Resultatet af den store Telegrafledning mellem England og Frankrig, som snart var færdig. I Slutningen af 1850 og i Januar 1851 førtes der Korrespondance2 om Sagen med Generalpostdirektøren an- gaaende forskellige Forslag til og Systemer for Telegrafering, men Ørsted oplevede ikke at se Resultatet. D. 10de Marts 1851 sendte Bestyrelsen følgende Meddelelse til Kultusministeriet : »Det er vor sørgelige Pligt at skulle bringe Ministeriet Budskab om Tabet af Læreanstaltens højtfortjente Directeur vor dyrebare Kollega, Hans Christian Ørsted, som igaar Formiddag Kl. 101/2 efter faa Dages Sygeleie og ved en rolig Død endte sin berømmelige Løbebane. Fædrelandet vil med inderlig Sorg modtage Efterretningen om dette Dødsfald; men intetsteds vil den ædle Hedengangne savnes dybere end ved den Læreanstalt hvis Oprettelse var hans ivrigste Formaal, lor hvis Vel og Virksomhed han offrede sine bedste 1P. L.A. 1849. No. 159. 2 P. L. A. 1850. No. 163 og P. L. A. 1851. No. 16.