H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

ec. Ht 7 o ------ F.. H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXLIX ..- ...................• ------------------ ------— ---. ----- Række Virksomheder, som i det forløbne Aarhundrede har ud- viklet sig til store og for Samfundet uundværlige Institutioner. Sammenligner man Ørsted med den anden af vore berømte Naturvidenskabsmænd, som har gjort en stor Indsats i det danske borgerlige Livs Ordning, med Ole Rømer, da er baade deres Per- sonligheder og deres Arbejdskaar iøjnefaldende forskellige, mens deres Arbejdsevne og Arbejdsvilje er af samme imponerende Om- fang. Ørsted var tilbøjelig til at undervurdere de Vanskeligheder, han kunde møde paa sin Vej mod et Maal; naar han havde faaet en Overbevisning om dettes Betydning, hjalp hans Begejstring, hans gode Tro til Mennesker og hans Personligheds vindende Egen- skaber ham til at naa det. Naar Rømer satte sig et Maal, gennem- tænkte han med sin skarpe Forstand de Vanskeligheder, der kunde blive at overvinde, planlagde nøgternt, hvorledes Maalet skulde naaes, og var haandfast i sin Virkemaade for sine Planers Gennem- førelse. Ogsaa deres Arbejdskaar var vidt forskellige. Rømer blev kaldet til at arbejde med paa en ny Samfundsordning og til at skaffe prak- tiske og tekniske Reformer ført ud i Livet. Han satte selv Maalet og bestemte Metoden for disse Reformer og deres Gennemførelse, naaede Maalet og gennemførte det planlagte med Benyttelse af de forhaandenværende Magtmidler. Ørsted stod anderledes i Forhold til Regeringsmyndighederne; han skulde have alt ved Velvilje; han havde ikke andre Magtmidler end sin personlige Overbevisning, Indflydelse og Evne til at fremstille de tilstræbte Maal som attraa- værdige og nyttige for Folket og dets Styrere. For begge gjaldt det, at de delvis forlod det videnskabelige Arbejde i Laboratoriet for det praktiske i Samfundet, ikke fordi de undervurderede det første, men fordi Livets Krav blev dem for stærke. —