H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CL K.METER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND H. C. ØRSTEDS OPLYSNINGSSKRIFTER Det Oplysningsarbejde, hvortil Ørsteds Liv i saa stort Omfang var helliget, har ogsaa medført, at han har skrevet Lærebøger og andre Vejledninger, dels direkte bestemte for hans Elever i snevrere Forstand, dels for hele den læsende Almenhed. Denne hans op- lysende Virksomhed gennem skrevne Værker er af meget omfat- tende Art. Allerede fra sin tidligste Ungdom var han Medarbejder ved forskellige Tidsskrifter og fulgte den ham medfødte Trang til at meddele andre sin Viden. I disse Ungdomsaar er det mest den rene Kundskabsmeddelelse, han tilstræber, men hans Afhandlinger bærer altid et vist Præg af selvstændigt videnskabeligt Arbejde; i populære Redegørelser for en eller anden naturvidenskabelig Opdagelse faar han ofte Lejlighed til at fremsætte et nyt Synspunkt eller at meddele en eller anden ny Kendsgerning, som han har fundet; ligesaa i hans Anmeldelser. Han bestræber sig for at »skrive disse saaledes, at de faar et eget Indhold, det er, al de skal kunne læses med Interesse og Nytte uafhængigt af de Skrifter, som de anmelder og bedømmer.«1 I 1809 udkom hans eneste helt udarbejdede større Lærebog: »Videnskaben om Naturens almindelige Love. I.«. Den var trykt i 1807, men brændte2 under Københavns Bombardement og kom derfor først noget senere frem. Bogen er mere præget af sin For- fatters Udvikling og Interesser, end Lærebøger plejer at være det; Tilegnelsen til Frederik den Sjette, hvormed Bogen begynder, an- slaar strax karakteristiske Strenge: »Naturvidenskaben, i det den opløfter Sjælen til en høiere Verden, lærer os tillige at beherske den lavere, hvori vi befinde os..Jeg vover derfor i dybeste Underdanighed, at nedlægge for Deres Majestets Throne et Værk, hvis Bestemmelse er at tjene Landets unge Videnskabsdyrkere til Grundvold for deres Studier i Naturvidenskaben«.8 Indledningen med Undertitel »Almindelige Betragtninger over Videnskaben« er af filosofisk Art og aabenbarer Forfatterens Tilbøjelighed for de- finitionsmæssig Systematik, fremhæver hans Yndlingstanker om Enhed i Naturens Mangfoldighed og om den det hele gennem- trængende Fornuft; paa Grundlag af disse to Forudsætninger sluttes det, at det altsaa er ved Naturens indre Enhed og ved den Overensstemmelse, som hersker mellem den og Fornuften, at en 1 Udg. I. Bd. S.XVI. 9 Udg. I. Bd. S.344. " Udg. III. Bd. S. 145.