H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTEDS OPLYSNINGSSKRIFTER CLI Naturvidenskab er mulig. Ikke blot Indledningen, men ogsaa selve Bogen er præget af det, der i de foregaaende Aar har optaget ham; til mange af Paragraferne er der knyttet Anmærkninger, hvor den ivrige Forfatter diskuterer Tidens brændende Spørgsmaal med en tænkt Modstander og overfor en indbildt Tilhørerskare til Dis- kussionen. Bogen indeholder Bevægelses- og Ligevægtslære for faste Lege- mer, Vædsker og Luftarter, Læren om Bølgebevægelse og Lyd- fænomener; den har haft stor Betydning, idet den har dannet Grundlaget for al Undervisning paa disse Omraader i Danmark i mer end et halvt Aarhundrede. Den indeholder ingen For- søgsbeskrivelser, da den var bestemt til at bruges som Støtte for Forelæsninger, hvor Experimenterne vistes. »Bogen vilde blevet altfor uforholdsmessig stor og formedelst Kobberne kostbar, om jeg havde vildet give en nøie Beskrivelse over Maaden, hvorpaa Forsøgene iværksættes, og de Bedskaber, som dertil udfordres. De, som høre Forelæsninger ville af disse faae en tydeligere Fore- stilling ved selv at see, end de af nogen Beskrivelse kunde faae. For Læserne har jeg angivet, hvor de nærmere Beskrivelser over Forsøgene findes« — skriver Ørsted i Fortalen;1 til Indledningen er der da føjet en Literaturfortegnelse, der giver Oplysning om de Kilder, han har benyttet. Fortalen giver Udtryk og Begrundelse for en Interesse for det danske Sprog, som Ørsted mange Gange i sit Liv lagde for Dagen2: »Det har været et blandt mine Øiemed ved Udarbeidelsen af denne Lærebog, saa vidt jeg formaaede, ogsaa at arbeide for Moders- maalet, især har det været mit Ønske, at sætte Kunstord af dansk Oprindelse i Stedet for fremmede. Det hele Foredrag vorder her- ved naturligere, og de fremmede Ordbøininger, der upaatvivleligen langt mere vansire Sproget end de fremmede Stamord, undgaaes. Desuden erholde Tankerne, ved at udtrykkes ved Ord af Moders- maalets egen Stamme, en langt mere umiddelbar, om jeg saa tør sige, øieblikkelig Klarhed, hvorimod man ved et fremmed Ord først maa lade Tanken svæve hen i andre Egne, for at finde dets Oprindelse og indre Betydning. Ethvert Ord er et Tanketegn, og det hele Sprog en Samling af saadanne. Er nu Sproget virkelig eet Sprog, og ikke en Sammenblanding af adskillige, saa gribe Ordene paa samme Maade ind i hinanden, som Tankerne i Sjelen, 1 Udg. III. Bd. S. 147. 3 Saml, og efterl. Skr. Bd. 9. Kbhvn. 1852. S. 1.