H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTEDS OPL YSNINGSSKRIFTER CLVII det franske Akademis Lister, og paa samme Maade vil det gaa i andre Lande. Disse — næsten sindssyge — Udtalelser havde dog nogen Virkning; Rektor, Professor Eschricht offentliggjorde i Fæ- drelandet1 et Brev om Sagen, skrevet af Professor Hansteen fra Christiania; denne havde været i Besøg i København, var der bleven spurgt af Rektor om den reelle Baggrund for Angrebene og svarede herpaa i et Brev med Ret til Offentliggørelse. Brevet gav en Fremstilling af det reelle i Sagen paa lignende Maade, som det ovenfor er sket. Herefter fulgte en ny Artikel2 af 8, der efter daar- lig journalistisk Sædvane mod al Rimelighed tog Hansteens Rede- gørelse til Indtægt som en Bekræftelse paa Angrebenes Berettigelse. Hermed syntes Kampagnen endt, men den fik et Efterspil, som bragte Afsløring af, hvem Angriberen var, idet det dog nok maa formodes, at der bag ham stod matematisk kyndige Folk, der har støttet ham med positive Oplysninger. Manden var Translatør Repp, en stridbar Person, som tyve Aar tidligere var bleven afvist ved en Disputats for Magistergraden paa Grund af usømmelig Op- førsel mod Professorerne ved selve Disputatsen.8 Han henvendte sig til Ørsted i 1846, meddelte, at han var den anonyme ^, og tilbød at holde op med Angrebene, hvis Ørsted vilde skaffe ham Magister- graden. Dette afviste Ørsted naturligvis, men med sin sædvanlige naive Tro paa, at Mennesker, der erkendte det rigtige, ogsaa vilde handle derefter, prøvede han paa at tale venligt til Repp og faa ham til at indse det urimelige og forkerte i hans Angrebsmaade. Repp havde vel efter denne blide Behandling tænkt sig, at Ørsted alligevel vilde virke for, at han fik sit Ønske opfyldt. Da Ørsted intet foretog sig, tilskrev Repp ham i 1847 et Brev, hvor han gentog sin Opfor- dring, formulerede den Indstilling om sine Fortjenester, som Ørsted skulde tilstille Universitetet for at udvirke, at dette skulde tildele Repp den filosofiske Doktorgrad, og forestillede ham, at simpel Taknemmelighedsfølelse burde faa ham til at udføre denne Hand- ling. Repp havde nemlig ved sin Kritik i de hjemlige Aviser for- hindret den Skandale, som var i Færd med at bryde løs over Ør- 1 Fædrelandet 1845. No. 1962. 2 Kbhvnsposten No. 191, 192. 3 »Efter Traditionen var Begivenheden forløbet paa følgende Maade: Ørsted var Dekan ved Repps Magisterdisputats; ved Repps upassende Opførsel og »scurrile Ytringer« saas Ørsted hvi- skende at raadføre sig med nogle Kolleger, livorefter han afbrød Akten med Ordene: Absint nugæ, absit scurrilitas, absit ipse denique scurra .< (Prof. L. Daae, »Museum« 1895 II. Bd. S. 180). Ørsted selv omtaler kun, at Repp blev afvist »efter en slet Prøve for Magistergraden«. Se S. CLIX.